Kamera og krop

Har læst (skimmet) utallige tests (3) af digitalkameraer (eller var det kompakt? Komplet?) og er ikke klogere. De er jo alle fantastiske, på priser mellem 2-6.000 kr.-skalaen. Er der ikke nogen der bare kan sige hvad for et jeg skal købe? Så lover jeg ikke at læse manualen, men blot oplade det og starte med at tage billeder.

Devisen "småt er godt" vil være at værdsætte og kan det tåle at det tabes fra et træ eller trædes på (lidt), så er der pluspoint.

Og er du ligeså lidt gearinteresseret, når det gælder kameraer som jeg er, kan jeg på den personlige front fortælle at der trænes igennem - 5 gange om ugen, jeg begynder at like den der sunde stærke fornemmelse man får. Hvor fokus ikke længere (helt så meget), er vægten - men  den der fornemmelse at at min krop vil mig det godt, hvis jeg passer godt på den. Den trives med styrketræning og løb - og mit ønske er, at jeg kan styre tarmsygdom og tanker selv, uden alt det medicin der hovedløst udskrives.

If its not photographed, it did not happen.

Det plejer jeg at sige:"har du ikke billeder, skete det ikke", selv om den danske oversættelse ikke har den samme slagfærdighed over sig som den engelske original. You get the picture.

Det er ikke mange fotos jeg har taget de sidste år og siden mit trofaste lomme-kan-ikke-fucke-selv-det-værste-motiv-up-digital-uden-spejlrefleks døde, er det mest blevet til selfies af diverse fester og arrangementer, der føltes gode nok til at indikere at jeg har et liv...på instagram.

Så derfor er topbilledet fjernet. For nu. Alle de fotos jeg har, af nogenlunde digital kvalitet er simpelthen enten for brugte, for gamle eller uinteressante, så hellere en tekst - indtil mit billedliv igen føles opdateret, relevant og interessant. Og ja, Lebbeliv i provinsen er forsvundet. Ikke at noget er ændret der, men det er bare ikke så skide interessant længere vel?

Inspirationen til at "tage et kig" på hvad der sker, eller mest ikke sker med layoutet herinde, kommer fra Fru Z. en af mine all time favoritbloggere. Hun har ryddet op ovre hos sig, muligvis i anledningen af at hun lige om lidt får (endnu) en bog udgivet. Så sej er hun nemlig. Så da hun idag flashede sin nye forside, fik jeg set hvor pænt der kan blive når man opdaterer og styler sin blog bare lidt 2014.

Tag ikke fejl, min fjernelse af topfoto og indsættelse af lidt tekst, er på ingen måde et forsøg på at kopiere eller sammenligne mit ydmyge jeg med Forfatterdamen derovre, men blot en reminder til mig selv til at shake ting op lidt.
Komme ind i kampen.
Med det der liv.
Købe et kamera.
Tage nogle billeder.
Få et liv der er værd at gå online for (har jeg nævnt jeg holder Facebook pause? Som i total ikke tilstede online der), og fortælle om. For jeg sidder ikke kun i et hjørne og tuder.
Der sker mange ting, og det er på tide at jeg får skrevet lidt ned igen. Til jer. Herinde. Og til mig. For som min bonusmormor sagde til mig, da jeg besøgte hende inden jul, i en os af cigaretrøg (Mormors):"Du skal tænke på dig selv. Det er vigtigt at sørge, men ikke 3 og 4 år".

Nå. Ok så Mormor.