Snakker du om timing?

3 dages restferie lakker ukærligt mod enden. Hold nu fest det var godt ikke-planlagt, for vejrgudinderne har da virkelig spillet med. Og.Jeg.Har.Nydt.Det.

Jeg har som i ved pjækket fra iForm løbet, men fik alligevel jogget mig igennem 7 fine km dagen efter, efterfulgt af en dejlig dukkert ved Hasmark - og jo, man kan mærke forskel på vandet nu og i december. Jeg har fået malet verdens flotteste plankeværkhegn (Lene, hvornår hedder det det ene og hvornår det andet?), og har nu en helt andet glæde ved at trisse rundt i baghaven.

Mine tanker og mit kolokæmpe forkølelsessår er gået amok, men siden jeg ikke har skulle bekymre mig om deadlines, afleveringer og afprøvninger på jobbet, har det været hvad det være må. Jeg har indlagt passende morfædre, når jeg blev for træt i hovedet.

I aftes kom gode venner forbi, til snobrød og pølser over bål, serveret med en Prince Du Danemark Caix vin (hvorfor bundfald Henri? Hvorfor?), og verden viste sig fra min ynglingsside; udeliv, trygt selskab og bare tæer.

Nogen kan jeg bare det der timings-pis.

Spontan fridag

Jeg har taget en spontan fridag. besluttede kl. pænt tidligt at jeg har et stort behov for at tænke tanker, rode i haven og gå i byggecenteret. Tanker om min familie, tanker om mit parforhold og om hvor vi er på vej hen, tanker om afkom, tanker om mig.
Med BPD kan det være svært at få 6 årlige ferieuger til at slå til. Jeg overvejer af og til om jeg i samarbejde med min læge, skulle se om jeg kan få en § 56 aftale.

En sådan aftale havde jeg efter min sygemelding med depression. Aftalen gik al sin enkelthed ud på, at de enkelte sygedage jeg havde spredt ud over året, og aldrig i træk, dem fik arbejdspladsen tilskud for. Så de ikke "led nød", over at have en medarbejder der (7-9-13) aldrig fik influenza eller deslige, men derimod havde dage, hvor det at gå på arbejde ikke virkede som en mulighed.

I dag vælger jeg blot at holde en spontan fridag, fordi jeg ikke føler mig syg, ikke har en § 56 og ikke magter at fake en influenza - for i morgen er jeg klar igen.

Har du aftaler, der ikke ligner de andres?

Øjebliksbilleder

Hånden arter sig. Eller nærmere håndleddet, der blev snittet op, arter sig.

 Jeg kan nu se frem til 4 uger herhjemme, med rehabilitering (man er vel ergoterapeut) - og til at give tankerne og følelserne plads og luft til at manifestere sig. Komme ud af skjulet. Følelser hos mig fylder. Meget. Af og til uforholdsmæssigt meget i forhold til en almindelig hverdag.

Så en time-out,  pga. håndled, er en kærkommen pause til at lade tanker og følelser få plads. Fylde det de gør, inden jeg igen skal være 'den normale' på job.

Tanker om de sidste 2 år, hvor jeg er gået fra lejlighedsejer i byen til husejer i liguster-fascist-pastel-helvede, fra stærk-kan-alt-attitude-single, til hvordan-gør-man-det-kæreste, fra den der var den sarte og mærkelige, til  hende der  ved hvorfor det er sådan, og nu arbejder mod følsom, intuitiv og påvirkelige og håber at blive stærkere af det.

Mine håndled har givet mig den gave, ved at sige fra. Man får det man har brug for.