Det lykkedes ikke skide godt, når jeg selv skal sige det. Jeg svinger mellem at være ok og så nedefter. Statusrapporten her sidst i november er således, at jeg føler mig skrøbelig. Min krop bliver træt af motion på den "gamle-og-øm-i-skroget", måden og ikke på "total-i-orden-form" måden.
Mit hoved og mine tanker vil gerne dreje negativt, med katastrofetanker og alt hvad det indebærer af (u)hyggelige ting.
Jeg føler mig usikker på jobbet, og bruger det meste af min energi på at foregive at være ok det sted, der udbetaler til huslejen. Men det er også her jeg finder mine bedste fristunder. Mantraet én dag af gangen, er vigtigere end nogensinde, for hvis jeg skuer for meget udover mit liv og mine muligheder, går jeg i sort.
Jeg savner. Jeg savner mine forældre helt åndsvagt og jeg er langsomt startet op i endnu en runde terapi, fordi jeg ikke føler jeg kommer længere selv i bearbejdelsen af sorg. Der er nu gået halvandet år siden jeg bisatte min mor og over 1 år siden jeg gjorde det samme med mit forhold. Bearbejdelse kræver samtale, og dem jeg ville tale med, som kendte min mor, har trukket sig fra mig. Fra min kærlighed, og min vrede og alt hvad der er indimellem.
Jeg savner mit parforhold, og selv om det er skidesvært at indrømme og ikke mindst at skrive, så savner jeg min kæreste. Som at hun ikke er mere. Som i at vi er nået dertil, hvor vi efterlyser ting der blev efterladt. Nogen gør.
Så det.
torsdag den 21. november 2013
torsdag den 14. november 2013
fredag den 1. november 2013
Hvad sker der lige med bloggeriet?
HAIEEEEEEEEEJ
Ja, jeg er her stadig. Eller i virkeligheden er jeg jo ikke specielt meget her. Den der "sommerpause" trak ud. Bloggeriet var en stor del af mit tidligere parforhold (!) og jeg har forsøgt at regne ud hvordan og med hvilken motivation jeg skulle fortsætte.
Når det så er sagt, ville jeg lyve hvis jeg sagde at jeg var ligeglad med om nogen læste med/kommenterede. Det er en kæmpe del - og med selvmordet af den der bloglæsningsoversigt (kan ved min død ikke huske navnet, wtf?) - er det nu nærmest umuligt at følge med i andres blog (med mindre de spilder på facebook og jeg er venner med dem), eller jeg ved en nærmest-fejl bruger bloglovin....Er ikke vild med bloglovin. GOOGLE-READER, det var det den hed - den var smart og dynamisk. Bloglovin er...den sucks.
Hvad gør andre? For det er ikke særligt fysisk muligt at zappe rundt direkte til alle de blogs man hhv. skimmer, overser, læser eller ignorerer. Eller er det? Det magter jeg simpelthen ikke.
Og uden publikum, intet offentligt Banehus - så der, da fik du en forklaring hvorfor jeg blogmæssigt hænger i bremsen.
Bum bum - konklusion? Ingen endnu - giv mig et godt blog-læse-redskab (Univers?), og vi får se.
Møs møs
Ja, jeg er her stadig. Eller i virkeligheden er jeg jo ikke specielt meget her. Den der "sommerpause" trak ud. Bloggeriet var en stor del af mit tidligere parforhold (!) og jeg har forsøgt at regne ud hvordan og med hvilken motivation jeg skulle fortsætte.
Når det så er sagt, ville jeg lyve hvis jeg sagde at jeg var ligeglad med om nogen læste med/kommenterede. Det er en kæmpe del - og med selvmordet af den der bloglæsningsoversigt (kan ved min død ikke huske navnet, wtf?) - er det nu nærmest umuligt at følge med i andres blog (med mindre de spilder på facebook og jeg er venner med dem), eller jeg ved en nærmest-fejl bruger bloglovin....Er ikke vild med bloglovin. GOOGLE-READER, det var det den hed - den var smart og dynamisk. Bloglovin er...den sucks.
Hvad gør andre? For det er ikke særligt fysisk muligt at zappe rundt direkte til alle de blogs man hhv. skimmer, overser, læser eller ignorerer. Eller er det? Det magter jeg simpelthen ikke.
Og uden publikum, intet offentligt Banehus - så der, da fik du en forklaring hvorfor jeg blogmæssigt hænger i bremsen.
Bum bum - konklusion? Ingen endnu - giv mig et godt blog-læse-redskab (Univers?), og vi får se.
Møs møs
Abonner på:
Opslag (Atom)