Viser opslag med etiketten blog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blog. Vis alle opslag

tirsdag den 22. april 2014

Sov sødt Lene

Lene døde i går. Både Blogsbjerg og Helle har mistet en ven og siger deres farvel. En lille dreng og en mand, deres mor og livspartner.

Jeg kendte Lene gennem mailudvekslinger de sidste år. Hun var en af dem, der med sit skrevne ord kunne trøste mig og vi kunne måske, fordi vi ikke havde mødt hinanden, blotte os helt. Hun var ikke en IRL ven, familie eller noget. Alligevel føler jeg at jeg har mistet noget i dag.

Hvil i fred kære Lene.


fredag den 1. november 2013

Hvad sker der lige med bloggeriet?

HAIEEEEEEEEEJ

Ja, jeg er her stadig. Eller i virkeligheden er jeg jo ikke specielt meget her. Den der "sommerpause" trak ud. Bloggeriet var en stor del af mit tidligere parforhold (!) og jeg har forsøgt at regne ud hvordan og med hvilken motivation jeg skulle fortsætte.
Når det så er sagt, ville jeg lyve hvis jeg sagde at jeg var ligeglad med om nogen læste med/kommenterede. Det er en kæmpe del - og med selvmordet af den der bloglæsningsoversigt (kan ved min død ikke huske navnet, wtf?) - er det nu nærmest umuligt at følge med i andres blog (med mindre de spilder på facebook og jeg er venner med dem), eller jeg ved en nærmest-fejl bruger bloglovin....Er ikke vild med bloglovin. GOOGLE-READER, det var det den hed - den var smart og dynamisk. Bloglovin er...den sucks.

Hvad gør andre? For det er ikke særligt fysisk muligt at zappe rundt direkte til alle de blogs man hhv. skimmer, overser, læser eller ignorerer. Eller er det? Det magter jeg simpelthen ikke.

Og uden publikum, intet offentligt Banehus - så der, da fik du en forklaring hvorfor jeg blogmæssigt hænger i bremsen.
Bum bum - konklusion? Ingen endnu - giv mig et godt blog-læse-redskab (Univers?), og vi får se.
Møs møs

fredag den 7. juni 2013

A whole lot of nothing

"Lebbe på landet", det lyder ganske godt ikke? Som i ser har jeg importeret indlæggene fra "Lebbeliv", så nu begynder det at ligne hjem. Efter et halvt års tid (nok nærmere 1 år), har jeg følt mig blog-hjemløs. At starte et nyt sted en ny blog, var slet ikke mit behov - så at have fået alle de gamle indlæg  over gør en forskel.
Yai, jeg er samlet igen.

Der er bare et lille aber-dabei. Der er ikke ord i dag, eller det er nok nærmere sætningerne der mangler. So i bliver nødt til at sidde tight og vente lidt.

Men Yai!