Undersøgelserne viste at jeg ikke har kræft.
Den lader vi lige stå et øjeblik og trækker vejret en gang eller to, for jo - min hjerne var begyndt at frygte at vi ikke talte om en uregerlig polyp eller en vildfaren hæmoride.
Undersøgelsen var, som den slags er, ikke behagelig, men nødvendig. Jeg har med al sandsynlighed en kronisk tarmsygdom, der vil kræve en hidsig binyrebark hormonkur i 8 uger og så forebyggende medicin resten af livet - men det kan jeg håndtere. Konsekvenserne af diagnosen er jeg endnu ikke helt klar over, arbejder i fortsatte blodprøver, a...en anden slags prøver og apotek, læge og stuff, men jeg har fået noget der hedder en kontaktsygeplejerske og en fast afdeling und alles :o)
I can do that. I can do this. I will do that.
Det var ikke kræft......pfew.
onsdag den 26. juni 2013
tirsdag den 25. juni 2013
torsdag den 20. juni 2013
Den ucharmerende 2'er
Den flyvende start på den nye blogadresse, måtte man så kigge i vejviseren efter. Tak for jeres tålmodighed.
Jeg talte med et nært menneske om, hvor svært det er at finde grænsen mellem privat og personligt i en blog, for vi vil jo alle helst læse det personlige (og også nogen gange det private), men som blogger er grænsen hårfin. Det er ingen hemmelighed, at jeg fik pænt kolde fødder da jeg tilbage i december blev "outet" og blev fortalt at min blog blev (bliver?) brugt til løs fredags-øl underholdning af mine kolleger, og det har taget mig godt det halve år der er gået, samt en detour på hemmelig blog, til at indse at ingen skal styre hvor min blog er. Altså udover mig.
Jeg lægger mine ord ud i cyberspace og dermed accepterer jeg at den er tilgængelig. End of story. Så det er mine nosser, der afgør hvad jeg vil lægge ud. Men lægge ud kommer jeg til, for jeg kan godt tåle at være den modige.
Jeg er modig. Basta.
Jeg er også modig, når jeg på mandag drikker det afføringsmiddel sygehuset har sendt til mig og faster hele dagen (how?) for tirsdag at lægge mig på en briks for at få en kikkertundersøgelse i 2'eren. Det er modent og voksent. At tage ansvar for sit helbred. At lytte til sin krop, når den opfører sig anderledes end man er vant til, men hold-nu-op det føles usexet og mormor at skulle gennem noget der på skrift lyder smertefuldt og en lille smule skræmmende. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke er så modig hvad det angår og slet ikke når hospitals-dame-i-telefon fortæller noget om pakker og at den hurtige henvisning er baseret på symptomer de gerne vil udrede hurtigt. Aimen, jeg skulle jo bare lige tjekkes. Elsker til gengæld den her tegning, der gør at man får lyst til at blive læge (not).
Jeg talte med et nært menneske om, hvor svært det er at finde grænsen mellem privat og personligt i en blog, for vi vil jo alle helst læse det personlige (og også nogen gange det private), men som blogger er grænsen hårfin. Det er ingen hemmelighed, at jeg fik pænt kolde fødder da jeg tilbage i december blev "outet" og blev fortalt at min blog blev (bliver?) brugt til løs fredags-øl underholdning af mine kolleger, og det har taget mig godt det halve år der er gået, samt en detour på hemmelig blog, til at indse at ingen skal styre hvor min blog er. Altså udover mig.
Jeg lægger mine ord ud i cyberspace og dermed accepterer jeg at den er tilgængelig. End of story. Så det er mine nosser, der afgør hvad jeg vil lægge ud. Men lægge ud kommer jeg til, for jeg kan godt tåle at være den modige.
Jeg er modig. Basta.
Jeg er også modig, når jeg på mandag drikker det afføringsmiddel sygehuset har sendt til mig og faster hele dagen (how?) for tirsdag at lægge mig på en briks for at få en kikkertundersøgelse i 2'eren. Det er modent og voksent. At tage ansvar for sit helbred. At lytte til sin krop, når den opfører sig anderledes end man er vant til, men hold-nu-op det føles usexet og mormor at skulle gennem noget der på skrift lyder smertefuldt og en lille smule skræmmende. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke er så modig hvad det angår og slet ikke når hospitals-dame-i-telefon fortæller noget om pakker og at den hurtige henvisning er baseret på symptomer de gerne vil udrede hurtigt. Aimen, jeg skulle jo bare lige tjekkes. Elsker til gengæld den her tegning, der gør at man får lyst til at blive læge (not).
tirsdag den 11. juni 2013
Dating or not dating
Havde ikke set det komme. Not really. At jeg igen skulle ud på dating markedet. Er single på 9. måned og har ikke motivationen til at date. Jo, jo - jeg bevægede mig kort ud i mylderet for noget tid siden, og endte med en ny ven, en fin en, men brændte ganske hurtigt fingrene da der skulle handling på, læs: "Er vi kærester nu?".
Nej, det er vi så ikke, for virkeligheden er at jeg stadig elsker L. og hun elsker en ny. Sidstnævnte oplysning har som sådan ikke noget med mig at gøre, men er bonus info der forklarer hvorfor jeg tydeligvis godt kan glemme at forsøge noget der. Igen. En klog kvinde sagde for noget tid til mig, "når kvinder først går, så er de gået". For good. Den stak fandme, men jeg er ikke anderledes selv - er jeg først smuttet, hvad angår de romantiske følelser, så er jeg smuttet. For good. Men come nu on, det gælder jo ikke den anden vej rundt vel? Eller? Virkelig?
Nå, men tilbage til det der dating. Jeg elsker at det er blevet et begreb, at man ikke går fra date til kærester, men har adapteret endnu en amerikansk ting, vi nævner i flæng Valentines, Halloween og marshmellows og nu kan date for at finde ud af om det reelt er noget der skal puttes følelser, indhold og ressourcer i.
På en anden note, så føler jeg mig pt. som om det der dating halløj er kørt. Jeg er 40 venner, og har set så mange lesbiske og er blevet så tilpas kræsen, at det umiddelbart virker mere attraktivt blot at køre det her løb selv. I hvert fald for en tid.
Dater du?
Nej, det er vi så ikke, for virkeligheden er at jeg stadig elsker L. og hun elsker en ny. Sidstnævnte oplysning har som sådan ikke noget med mig at gøre, men er bonus info der forklarer hvorfor jeg tydeligvis godt kan glemme at forsøge noget der. Igen. En klog kvinde sagde for noget tid til mig, "når kvinder først går, så er de gået". For good. Den stak fandme, men jeg er ikke anderledes selv - er jeg først smuttet, hvad angår de romantiske følelser, så er jeg smuttet. For good. Men come nu on, det gælder jo ikke den anden vej rundt vel? Eller? Virkelig?
Nå, men tilbage til det der dating. Jeg elsker at det er blevet et begreb, at man ikke går fra date til kærester, men har adapteret endnu en amerikansk ting, vi nævner i flæng Valentines, Halloween og marshmellows og nu kan date for at finde ud af om det reelt er noget der skal puttes følelser, indhold og ressourcer i.
På en anden note, så føler jeg mig pt. som om det der dating halløj er kørt. Jeg er 40 venner, og har set så mange lesbiske og er blevet så tilpas kræsen, at det umiddelbart virker mere attraktivt blot at køre det her løb selv. I hvert fald for en tid.
Dater du?
fredag den 7. juni 2013
A whole lot of nothing
"Lebbe på landet", det lyder ganske godt ikke? Som i ser har jeg importeret indlæggene fra "Lebbeliv", så nu begynder det at ligne hjem. Efter et halvt års tid (nok nærmere 1 år), har jeg følt mig blog-hjemløs. At starte et nyt sted en ny blog, var slet ikke mit behov - så at have fået alle de gamle indlæg over gør en forskel.
Yai, jeg er samlet igen.
Der er bare et lille aber-dabei. Der er ikke ord i dag, eller det er nok nærmere sætningerne der mangler. So i bliver nødt til at sidde tight og vente lidt.
Men Yai!
Yai, jeg er samlet igen.
Der er bare et lille aber-dabei. Der er ikke ord i dag, eller det er nok nærmere sætningerne der mangler. So i bliver nødt til at sidde tight og vente lidt.
Men Yai!
Abonner på:
Opslag (Atom)