Vi er her stadig. Katten og jeg. Jeg husker ikke nogen tid i mit liv, hvor jeg har haft så god tid til at tænke. At det ikke er ensbetydende med, at tankemylderet holder op, eller ebber ud er en anden sag. Mennesket er ufattelig i sin tilpasningsevne. I mit tilfælde, betyder det at trods tid, så kan små opgaver, små sociale aktiviteter fortsat stresse, udmatte eller udfordre. Funny that. 

Som i går, hvor jeg kiggede forbi den nye gamle arbejdsplads. Det kan tælles på få hænder, hvor mange gange jeg er kommet i "normalt tøj" de sidste måneder. Tøj der ikke går under kategorien "hjemmetøj" eller "havetøj". Nuvel, det betyder, at det tager tid at finde ud af, hvad man egentlig tager på derude. Og makeup og arbejds-ordforrådet. Hvor var det lige jeg lagde det?

Fint besøg var det. Entusiastisk Chef 1. På alle måder Chef 1 nu. Der er en ny puls derude. De har ryddet ud og op, noget jeg har forsøgt at sætte igennem de sidste to år. Vi har endelig de faciliteter, vi har arbejdet for de sidste 2 år og set uppet er klart til mig 1. marts. 30 timer baby. Det kan være lyst både når jeg skal afsted OG når jeg skal hjem, meget mere af året. 

Men lige nu. Lige her. Er det hele en smule overvældende. Ikke for hovedet. Hovedet er superhelt og ser de forskellige scenarier. Kein problem. Det er kroppen der på må og få kaster lidt åndenød, trykken for brystet og spændte muskler ind. Den krop der. Den pålidelige krop. Gad vide hvad den fortæller mig?