God igen?

Ja, jeg er god igen. Det kræver sin kvinde at håndtere sig selv og jeg er for tiden ikke min egen største fan. Alligevel er jeg imponeret over at jeg stadig står på begge ben, nyder mit job og plejer de venskaber der er i behold efter de sidste 2 års turbulens.

Mine tanker går stadig dagligt til min "tabte" familie, både de døde og de levende. Sorgen har ikke på noget tidspunkt formået at tvinge mig helt i knæ. Indrømmet, der er dage - som i sidste uge, hvor der igen var aktivitet i tarmsygdommen, hvor det er svært at gennemskue "whats the point", men jeg rejser mig igen.

 Der er ingen tvivl om, at jeg hele mit liv vil skulle modarbejde de tanker og følelser der trækker mig bagud. Følelser der går så langt tilbage at jeg ikke er i tvivl om, at de hverken har noget med virkeligheden eller min indsats at gøre. Men jeg har igennem tid erhvervet en viden der siger, at med kost, motion og søvn, kan jeg optimere mit udgangspunkt. Jeg kan give min krop et bedre fundament at rase igennem borderlinejunglen på. Englen og djævelen. Lev eller Dø. Det er de to kræfter der slås, og jeg ser min nye autoimmun sygdom som en manifestation af denne kamp.
"Autoimmun sygdom reagerer på stress," siges der. Så hold op med stress. Dette er super svært, fordi min psyke er stress-programmeret. Der er ikke mange mellemstationer fra laid back til frit følelsesmæssigt fald. Jeg har tænkt tanken, at jeg ved ikke at have børn eller parforhold ydermere minimerer den følelsesmæssige stress. Ikke at valget er bevidst, men det er hvad det er. For nu er det godt nok.

Klappe kage

Egentlig er det synd jeg ikke har børn, og egentlig er det synd, at mine venners børn, ikke er i naboområdet -  for jeg har mega meget børne overskud for tiden. Så meget, at julen næsten virker hyggelig at kigge frem mod (ikke altid en fan).

Så meget at jeg i går lagde dej (Lægger man dej, det er sgu lidt...ja, i ved klamt) til brunkager, i dag hentede fine dåser (!) hos genbrugserne i byen og netop har bagt mega mange kager i ovnen. Banehuset dufter, af jul. Ganske enkelt.
I morgen skal der glasur på. Ja, ja, jeg ved godt at glasur normalt ikke er til brunkager, men når jeg nu har lyst til at pynte med hvid, grøn og rød glasur, så bliver det sådan. Basta.

For i aften vil jeg nyde lugten i bageriet, se Lærkevej og håbe det halvfærdige tag ikke blæser væk i stormen derude.

Tja, det ligner jo ikke noget man har lyst til at spise endnu.

Katten...nyder at mor er hjemme.

Så kan der rulles. 

Hjerter skal der til.

Buttede grantræer.

Mange kager. 

Og se hvad man også kan finde i genbrugsbutikker. Fint gammelt fiskespil. 

I morgen skal der glaseres.

Og puttes i dåser. Fine dåser. 

Jeg har hermed officielt skudt min jul i gang. 

Hej Skat

Får jeg børnepenge?
Får jeg omsorgsdage?
Får jeg barns 1. sygedag?


Svaret er nej til alle ovenstående, fordi jeg ingen børn har. Jeg har en kat, to jobs, et hus og god dansk gæld, der giver renter og genererer omsætning i det danske samfund. Ydermere, har jeg formentlig færre sygedage, lægeaftaler m.v., end børnefamilier og er derfor en relativ stabil indtægt for det danske samfund og så selvfølgelig mig selv. Kort sagt - jeg syns jeg gør mit - Jeg er ingen helt, bestemt ikke, og jeg er ikke misundelig på børnefamilierne, bestemt ikke - men fakta er jo, at det er dyrere at bo og spise én person, end to der deles. Og børn er sgu ikke så dyre. Så det koster lidt ekstra arbejde, at få det hele til at være lækkert, med hus, bil, job osv, når man kun er én om det.

Så kunne SKAT, da for helvede godt eftergive/glemme de kr. 23.000 de (Vi ved godt hvordan 'de' ser ud ikke; hornbrille, sure, grå og kedelige), mener jeg har betalt for lidt i skat sidste år - og så kan de i dag i øvrigt rejse derhen, hvor jeg også har bedt min revisor, der sendte mig besked om beløbet per mail i dag, at rejse hen.
Jeg vil have et 'bo alene' fradrag og jeg vil have hus/have/kat omsorgsdage.

DAMMIT KRYSTLE, jeg tror jeg går hjem og lægger mig.