I et anfald af, løb-fixer-alt har jeg meldt mig til 3 halvmarathon denne sæson. Mindre kunne åbenbart ikke gøre det da jeg sad halvfed og halvtrist i vinters og spekulerede over hvad 2014 skulle bruges til.
Så i dag tager vi det første, Lillebælt Halvmarathon. Rundt omkring den gamle lillebæltsbro. Solen er stået op, løbetøjet er lagt frem og jeg har lavet en aftale med mig selv. Hvis jeg gennemfører er det ret fint, for kroppen er stadig påvirket af tarm-halløjsi og svage ankler (noget med at blive 40+).
Officielt har jeg ingen intentioner eller forhåbninger om at slå min rekord. Det er her vigtigt at understrege at man kun skal sammenligne med sig selv, så rekord er udelukkende relateret til mig. Mig på 162 cm, korte ben og stadig med lidt for mange kilo. Uofficielt vil løber jeg i tankerne selvfølgelig under de magiske 2 timer (jeg aldrig kommer under), så er scenen ligesom sat.
Da jeg løb Lillebælt for allerførste gang d. 3. maj i 2008, var det mit allerførste løb på den distance. Jeg løb det for min far der var død 2 år tidligere. Det er hans fødselsdag, den 3. maj og han var med mig hele vejen. Da jeg løb det sammen med Broderdrengen i 2013, var det som første gang som ikke-ryger. Jeg slog min rekord og løb det for min mor, der var død året før.
I år løber jeg det for allerførste gang alene (med de andre 10.999). Jeg løber for børnecancerfonden, de danske hospitalsklovne og julemærkehjemmene. Og jeg løber det for Lene.
Hep på mig?
Hep!
SvarSlet(og kram :) )
Tak :)
SletHep. Jeg synes det er så sejt!
SvarSletOg jeg er lidt (meget) misundelig .Jeg ville så gerne være en der løber.
Og jeg ville så gerne, at jeg kunne løbe over Storebælt til september. Tænk at løbe over åbent hav?
Men jeg fatter s.. ikke hvordan jeg nogensinde skal komme til at løbe så langt....
Er der noget der begrænser at du ville kunne træne løb?
SletHvis vi ser bort fra dovenskab, massivt manglede fightervilje, regnorme-ryggrad i 3. potens, uofficiel verdensmester i overspringshandlinger og andet fra samme skuffe med de dårlige undskyldninger, så er max bremsen, at det aldrig er lykkes mig at komme til at kunne løbe 5 km Festen er altid lukket for mit vedkommende ca. halvvejs pga. skinnebensbetændelse.
SletSkinnebensbetændelse er dumt og dræbende!
Jeg er ved læge hver gang. Jeg skal løbe langsommere….Langsommere end lidt langsommere end begynderløbeprogrammerne siger? Jeg løber så langsomt, at jeg helt bestemt ville overhale mig selv ved at gå og så skal jeg få de helt rigtige sko.
Jamen, det er altså ikke fair.
Jeg har prøvet flere programmer, startet i løbeklub to gange, nærmest trasket flere kilometer på løbebånd i 4 forskelige sportsforretninger for at få analyseret min såkaldte gå/løbestil. Produktet af det, er at jeg lige pt. er i besiddelse af 4 forskellige par løbesko alt efter hvordan min test faldt ud. 4 par løbesko = ret mange penge på skohylden.
Men stadigvæk med det samme resultatet hver gang. En dum Skinnebensbetændelse.
Jeg kan hverken læse dovenskab eller mangel på fightervilje ud af din beskrivelse af at ville løbe, tværtimod. Måske løb bare ikke er dig, ved hvor ondt skinnebensbetændelse gør. Måske du er en svømmer? En danser? Måske din krop vil have en fest med fitness?
SletTak for dit søde svar og jo, du har nok ret. Jeg er nok bare ikke en løber.
SvarSletDet er dog stadigvæk så tillokkende at blive det, noget med frihed, frisk luft og friske tanker.
Og motorisk til at overkomme:-) Bare den ene fod foran den anden i lidt hurtigt tempo..........
Men jeg er jo en haveheks, så lige nu er fitness'en optrækning af kilometer af brændenælder og flytning af sten, så må jeg finde noget mere vinteregnet træning senere.