Kan i huske mit nytårsindlæg om tillid? Jeg har de forgange tre måneder nydt, at så mange af jer har taget oprfordringen op og fjernet de pesky kodeord, man skal indtaste for at afterlade en kommentar. Jeg indrømmer, at når tiden og energien er knap, så irriteres jeg af kodeordene. Det tager tid. Ikke meget, men nok til, at når jeg har kommenteret på 10-12 blogge, så gider jeg ikke mere, fordi det er bøvlet.
Så jeg gentager min kærlige opfordring; smid kodeshowet væk. Åben dørene og sluserne til kommentarer fra nær og fjern, indtil det modsatte er bevist og du spammes med stuff.
Kærlig hilsen
Kvinde med hus, kat og høns i mindre provinsby tæt på naturen. Hvordan leves livet som kvinde i 40'erne, når det ikke handler om mand, børn og hund? Når man lever et liv, hvor man har frit valg på alle hylderne og alligevel af og til begrænses af sig selv og de livsvilkår der stilles en. Men mest af alt sig selv.
Viser opslag med etiketten tillid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tillid. Vis alle opslag
torsdag den 31. marts 2011
tirsdag den 18. januar 2011
Roterende fis
Jeg skal til læge idag. Opfølgning på 'hvordan det går'. Ved samme lejlighed, skal jeg have forlænget min sygemelding, nu uden håndled, men med psykisk overbygning.
Det gør mig nervøs. Ikke på grund af min læge, der er den sød og imødekommende. Men fordi det betyder, at jeg skal samtale med begge mine arbejdspladser om det, i hvert fald den ene vil mene er roterende fis i kasketten.
Selvfølgelig er det noget jeg vælger selv, at konfrontere dem. Og hellere det, end at holde det hemmeligt længere. Hver 2. dag er der intet i vejen, og hver 2. dag, eller senere på dagen, er jeg nervøs, kan ikke overskue en håndværker samtale (og dem er der en del af p.t.) eller at tage i Netto.
Så planen er, at forblive sygemeldt. Blive indkaldt til kommune samtale, når de kalder og så tage den derfra. Panikken ligger under overfladen, om at miste jobs, miste identitet (som om det ikke allerede er ved at ske), og det der vejer tungest, er at miste indkomst, som jeg har skrevet før. Huset er min hule, mit projekt, der jeg kan afreagere og kreere, og tanken om at sælge, tabe penge på det og flytte tilbage i en lejlighed fra gældfri til forgældet, gør ikke min nattesøvn bedre.
Men mit nytårsønske var tillid. Tillid til mig, at jeg kan det her, tillid til systemet og tillid til mine omgivelser, 'mine' mennesker, selv om jeg har forsømt dem gennem det sidste år.
Tillid.
Her ville jeg gerne indsætte en video, men det virker ikke, så gå selv til linket. Jeg har det cirka sådan i hovedet i dag
Roterende fis i kasketten
Det gør mig nervøs. Ikke på grund af min læge, der er den sød og imødekommende. Men fordi det betyder, at jeg skal samtale med begge mine arbejdspladser om det, i hvert fald den ene vil mene er roterende fis i kasketten.
Selvfølgelig er det noget jeg vælger selv, at konfrontere dem. Og hellere det, end at holde det hemmeligt længere. Hver 2. dag er der intet i vejen, og hver 2. dag, eller senere på dagen, er jeg nervøs, kan ikke overskue en håndværker samtale (og dem er der en del af p.t.) eller at tage i Netto.
Så planen er, at forblive sygemeldt. Blive indkaldt til kommune samtale, når de kalder og så tage den derfra. Panikken ligger under overfladen, om at miste jobs, miste identitet (som om det ikke allerede er ved at ske), og det der vejer tungest, er at miste indkomst, som jeg har skrevet før. Huset er min hule, mit projekt, der jeg kan afreagere og kreere, og tanken om at sælge, tabe penge på det og flytte tilbage i en lejlighed fra gældfri til forgældet, gør ikke min nattesøvn bedre.
Men mit nytårsønske var tillid. Tillid til mig, at jeg kan det her, tillid til systemet og tillid til mine omgivelser, 'mine' mennesker, selv om jeg har forsømt dem gennem det sidste år.
Tillid.
Her ville jeg gerne indsætte en video, men det virker ikke, så gå selv til linket. Jeg har det cirka sådan i hovedet i dag
Roterende fis i kasketten
søndag den 2. januar 2011
Genudsendelse
Jeg genudsender, på egen opfordring min nytårsblog, og mit ønske for 2011 til blogland:
-----------------------------------------------------------------
Kære læsere.
Bloggen kom til live i 2010, efter et par forkølede søsætninger årene før. Tak for jeres læseri, skriveri og ikke mindst jeres blogge.
Lad 2011 være kærlighedens år. Lad det sive ind, af alle sprækker og vaske mistroen og mistilliden væk. Lad ære få plads. Ære til andre. Respekt til sig selv og andre. Ned med småligheden.
Jeg bringer en opfordring til blogland. Lad os åbne vejen til hinandens ord. Lad os fjerne de fjollede kryptiske ord, der skal tastes ind for at lægge en kommentar. Lad os vinde tiden - og bruge den til noget bedre.
-------------------------------------------------------------------------------
Hvad siger i?
3 bloggere har allerede taget det til sig, og fjernet 'volapyk' ordene. Tør du?
Kh
fredag den 24. september 2010
A Hvad?
Jeg syns det er uartigt!!
Som nogen af jer måske husker, havde jeg seriøse PC (HP) problemer . Det kulminerede for nogle uger siden, hvor firmaet, hvor den var købt, vurderede den ikke kunne repareres og jeg ville få hele købssummen retur. På trods af, at PC var 1 1/2 år gammel.
Jeg takkede og forhørte mig, om de emner der lå lagret blev slettet (det var skærmen der i denne omgang var 'gået, så harddisken var umiddelbart intakt).
Det kunne de ikke svare på, da PC'en nu var HP's ejendom. Jeg kunne vælge at får PC'en retur, men ville så ikke få de knap kr. 9.000 retur. Så valget var mellem, den kaputte PC MED mine dokumenter eller kr. 9.000 til en ny PC. Det havde været mit eget ansvar at kopiere inden indsendelse.
Ikke et svært valg. Jeg er typen, der lever i nu, så selv om gamle billeder og breve, er dejlige at have, så var de vigtigst i skrive/sende øjeblikket. Billeder ville jeg gerne have haft, men man kan ikke få alt. Der lå muligvis også noget jobmæssigt, men siden jeg ikke har savnet det, mens den var sendt ind til rep. - tænkte jeg - det går nok.
Så vidt så godt. Nu uger senere, i et andet liv med ny Mac, og alt glemt om HP, får jeg pludselig 2 opringninger på min privat telefon. Fredag eftermiddag. L. ringes også op og får en telefonbesked. En der siger han har min HP-Pc og noget med en kode.
WHAT!!?
Jeg ringer gutten op og får historien:
Han har købt en brugt HP Pc hos SHG i Århus. Endelig er den kommet og den er IKKE formateret!! Han har logget på den kodeløse gæstekonto, og kan se alle mine dokumenter, men uden kode til admin. kontoen (min), kan han ikke 1) Slette mit 2) oprette sin egen adm. konto. Vores navne har han fundet på Pc'en og så krakket os.
Kender i følelsen, at at have personlige ting liggende til skue hos en vildtfremmed? Sådan fik jeg det ganske lynhurtigt. Forsøgte at tanke multitaske mens jeg talte med ham "Hvad har jeg præcis liggende på den Pc?, Is this for real?, er det lovligt? For helved Jytt!, Hvem er gutten? Er det PC kriminelle? " Jeg fortalte gutten, at nix, ingen kode fra mig - men at jeg ville anbefale ham at kontakte SHG, for det ville jeg 130.0000%. At det var synd for ham, men jeg ikke ville udlevere min kode.
Efter samtale gik tankerne amok igen. Heldigvis har jeg en bror, der ved lidt om computere. Faktisk lever han af det, så jeg ringede for råd.
Brormand sagde det samme som L. Han er jo allerede inde på Pc'en, så hvor meget mere skade kan han gøre? Og så rådede han mig til at krakke/google gutten, for at se om de oplysninger han havde givet var korrekte, og dermed beslutte om han var i god tro. - og give ham koden.
Suk, med hjertet i halsen blev der goglet og krakket. Gutten var YVERKONSULENT. Ja, det stod der sgu! Var færdig af grin og ringede ham op. Hans telefon var registreret i farens navn (= Yverkonsulent), han selv var på efterskole og ville bare gerne bruge den nye computer......Jeg gav ham koden og bad til at min tillid var velanbragt. Gutten var lykkelig og lovede, at slette alle mine ting og når han var på weekend fra efterskolen, få en formateret. I hope he does.
Det er ikke efterskole gutten jeg er oprevet over. Han har købt en brugt Pc og vil bare gerne på facebook. Men firmaet - Må man det? Min bror havde hørt om lignende tilfælde, dog første gang fra dette firma. Min tanke er, så fik de den jo til at virke? Fint nok. Jeg er kompenseret, men skal de ikke OPLYSE, at de sælger den videre? Er det ikke et minimum og god skik at man formatere (= nulstiller harddisken), inden man sælger et brugt produkt videre?
Jeg er målløs.
Som nogen af jer måske husker, havde jeg seriøse PC (HP) problemer . Det kulminerede for nogle uger siden, hvor firmaet, hvor den var købt, vurderede den ikke kunne repareres og jeg ville få hele købssummen retur. På trods af, at PC var 1 1/2 år gammel.
Jeg takkede og forhørte mig, om de emner der lå lagret blev slettet (det var skærmen der i denne omgang var 'gået, så harddisken var umiddelbart intakt).
Det kunne de ikke svare på, da PC'en nu var HP's ejendom. Jeg kunne vælge at får PC'en retur, men ville så ikke få de knap kr. 9.000 retur. Så valget var mellem, den kaputte PC MED mine dokumenter eller kr. 9.000 til en ny PC. Det havde været mit eget ansvar at kopiere inden indsendelse.
Ikke et svært valg. Jeg er typen, der lever i nu, så selv om gamle billeder og breve, er dejlige at have, så var de vigtigst i skrive/sende øjeblikket. Billeder ville jeg gerne have haft, men man kan ikke få alt. Der lå muligvis også noget jobmæssigt, men siden jeg ikke har savnet det, mens den var sendt ind til rep. - tænkte jeg - det går nok.
Så vidt så godt. Nu uger senere, i et andet liv med ny Mac, og alt glemt om HP, får jeg pludselig 2 opringninger på min privat telefon. Fredag eftermiddag. L. ringes også op og får en telefonbesked. En der siger han har min HP-Pc og noget med en kode.
WHAT!!?
Jeg ringer gutten op og får historien:
Han har købt en brugt HP Pc hos SHG i Århus. Endelig er den kommet og den er IKKE formateret!! Han har logget på den kodeløse gæstekonto, og kan se alle mine dokumenter, men uden kode til admin. kontoen (min), kan han ikke 1) Slette mit 2) oprette sin egen adm. konto. Vores navne har han fundet på Pc'en og så krakket os.
Kender i følelsen, at at have personlige ting liggende til skue hos en vildtfremmed? Sådan fik jeg det ganske lynhurtigt. Forsøgte at tanke multitaske mens jeg talte med ham "Hvad har jeg præcis liggende på den Pc?, Is this for real?, er det lovligt? For helved Jytt!, Hvem er gutten? Er det PC kriminelle? " Jeg fortalte gutten, at nix, ingen kode fra mig - men at jeg ville anbefale ham at kontakte SHG, for det ville jeg 130.0000%. At det var synd for ham, men jeg ikke ville udlevere min kode.
Efter samtale gik tankerne amok igen. Heldigvis har jeg en bror, der ved lidt om computere. Faktisk lever han af det, så jeg ringede for råd.
Brormand sagde det samme som L. Han er jo allerede inde på Pc'en, så hvor meget mere skade kan han gøre? Og så rådede han mig til at krakke/google gutten, for at se om de oplysninger han havde givet var korrekte, og dermed beslutte om han var i god tro. - og give ham koden.
Suk, med hjertet i halsen blev der goglet og krakket. Gutten var YVERKONSULENT. Ja, det stod der sgu! Var færdig af grin og ringede ham op. Hans telefon var registreret i farens navn (= Yverkonsulent), han selv var på efterskole og ville bare gerne bruge den nye computer......Jeg gav ham koden og bad til at min tillid var velanbragt. Gutten var lykkelig og lovede, at slette alle mine ting og når han var på weekend fra efterskolen, få en formateret. I hope he does.
Det er ikke efterskole gutten jeg er oprevet over. Han har købt en brugt Pc og vil bare gerne på facebook. Men firmaet - Må man det? Min bror havde hørt om lignende tilfælde, dog første gang fra dette firma. Min tanke er, så fik de den jo til at virke? Fint nok. Jeg er kompenseret, men skal de ikke OPLYSE, at de sælger den videre? Er det ikke et minimum og god skik at man formatere (= nulstiller harddisken), inden man sælger et brugt produkt videre?
Jeg er målløs.
Abonner på:
Opslag (Atom)