Når vildt fremmede blogmennesker skriver søde ting på (endnu) et møjsurt indlæg. Når kæresten, der er solskoldet skriver kæresteting. Når naboen hænger street art på mit hus, mens jeg lukker og slukker arbejdsplads 1.
Når (ex)-kollegerne giver cash til den længe savnede trillebør til haven, og når man for sidste gang lukker og slukker den skide kommunale computer og daffer kl. 12 (fordi man ikke kan blive fyret for at gå før tid, når man har sagt op). Når der står 134 liter maling, 34 liter grunder og 85 tuber fugemasse på ens adresse, når man kommer hjem, til 1. salen og når katten forsøger at få hovedet ned i min lomme, mens jeg skriver dette.
For helvede. Hold nu op med al den sødnes. Man prøver seriøst på at være en sur mokke!
