Viser opslag med etiketten hjerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjerne. Vis alle opslag

mandag den 12. september 2011

Hjernen

Den er god nok.
Moderdyret blev indlagt i Odense fredag. Forvirringen og kvalmen var ikke blevet bedre. Hun ringede selv (fremgang), og talte med læge.
Vi var lettede. Tænkte; nu kan vi få styr på medicineringen mod kvalmen og få lavet en hjemmeplan, så hjemmeplejen kan hjælpe hende med den vigtige kemo medicin og kvalmestillende medicin. Afdelingen kan hjælpe med at pointere for hende at hun SKAL have hjælp.

Da vi er til samtale med weekendlægen lørdag siger de:
"50 % af mennesker med lungekræft får hjernemetastaser." "Din kvalme og din forvirring gør, at vi tror du måske har det, så du skal scannes. På mandag".

Pfew, fint nok - vi er lettede, de tager det alvorligt og udreder hende yderligere, så vi igen kan fokusere på lungekræften og den vigtige kemo med efterfølgende stråling.

Alles palletti, indtil jeg søndag morgen, inden L. og brormand er stået op googler hjerne metastaser (lorte google). Not so nice.
Virkeligheden går op for mig. Hendes symptomer er muligvis ikke kun krise og dysfunktionel psyke. Måske sidder der små giftige kræftceller og trykker på hjernen. Måske er hun ikke bare megastræls og panisk og dum. Måske går hun i dag eller i morgen fra status: "Vi forventer du bliver helbredt", til: "Vi gør hvad vi kan for at lindre og livsforlænge". Bum.

Jeg forstår ikke så meget. Jeg er vist lidt i chok. WTF?