Bedste veninden og jeg gik sidste weekend en tur på Gendarmstien. Planen var at gå alle 74 km over 4 dage med fuld oppakning (dvs. med sove- og kogegrej). Piece og cake, ud fra regnestykket. Man kan gå 5 km på en time, så 20 km dagligt er ingenting.
Vi nåede 25 km. På den første dag. Så brød vores fødder sammen og sagde:" Nix weiter". Der var ganske enkelt ikke mere at hente hos de fødder. Måske var det varmen (26 grader), måske det naive i at to omend øvede vandrere/løbere ikke havde kalkuleret at de 13 kg på hver vores ryg, ville ændre noget og måske var det bare hvad det var.
Virkeligheden var at den rute nok er en af de smukkeste jeg har set. 20 af vores 25 km var kyststrækning. Når jeg siger kyststrækning, mener jeg at vandet er mindre end 3 meter fra dig hele vejen.
Det er min hjemegn, født og opvokset, så næsten alle 25 km havde minder og billeder. Det var en fantastisk tur, også da vi blev reddet af kusinen, der kørte os og vores døde fødder til hendes sommerhus, hvor vi lå brak i to dage og nød solen, vandet og stilheden, kun afbrudt af familiegrill og besøg af min sønderjyske familie.
Vores plan er at fortsætte hvor vi slap (læs: blev hentet), i sensommeren engang. Uden sove- og kogegrej, og med overnatninger hvor de har senge og vabelplaster.
