Viser opslag med etiketten tosser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tosser. Vis alle opslag

tirsdag den 22. februar 2011

To tosser på tur og ting og sager

Det er ingen hemmelighed, at naboen (der bor 13 km væk), er en ørn til det med genbrugsbutikker. Jeg er en amatør i forhold til, så man takker ja tak, når eksperten inviterer på rundtur. Man pipper lidt om, at man nok kun kan rumme 3 af slagsen på en dag, men ender med 6 fordi damen, er utrættelig og ekspert.

Så rundt på Fyn kom vi, med afstikkere til Vissenbjerg, Ejby, Nørre Åby og slutteligt Søndersø. Jeg kendte de 3 af butikkerne, men 3 var nye og ikke meget slår fornemmelsen af at komme til en ukendt genbrugsbutik. Hvad kan man finde? Er det her guldet gemmer sig?

Det er sjældent jeg har en "indkøbsseddel", sådan fungerer det ikke. Man ser, vurderer og hov - måske at der var noget man kunne bruge. Vi fandt nogle gode ting. Ikke "guldet", men gode ting - og diskuterede i bilen, med hundene bagi, om vi var ramt af dårlig karma denne tirsdag. Ikke på grund af vejret eller mangel på "guld", næ nej. På trods af diverse fastelavsboller og kaffe til turen,  lykkedes det mig at stikke bildøren i øjet og slå hul (som i det-bløder-find-noget-koldt-av-det-bløder) og på vejen hjem lykkedes det Lavendel at blive fotograferet, af en ellers godt gemt fotograf. Pis altså.

Nå, hvorom alt er, så tosser vi godt sammen, selv om damens (den andens), snakketøj er noget mere trænet end mit. Tak for udflugt kære nabo :o)


Man skal sørge godt for sin chauffør. 


De lidet fotogene tosser

Av for HULAN


Dagens køb, et MONSTER stort kronhjort broderi

Og dagens fund, en lækker sort læder herre-skole-lærer taske

Fine skåle

Og den søde nabo havde bøger med

Da vi kom hjem, lå den fineste pakke til mig, fra Hos Mutter. Ikke nok med at den indeholdt præmien fra hendes give-away, så var der fint pakkede keramikhjerter og kyssekort. Tusind tak søde Mutter, jeg ved godt hvor det kort skal sendes hen :o)