3 fridage med godt vejr forude. Jo, det gør noget for humøret. Og jeres kommentarer til mit forrige indlæg, lader mig igen sende tak til blog-karma-land.
Jeg kom hjem i går og gik på hovedet i seng, for det var lille fredag og luksus er at kunne sove en time, når weekenden lurer om hjørnet. Da jeg vågnede, lå der et par autentiske KANSAS overalls arbejdsbukser på mit dørtrin, med et lille fint visitkort. Det var naboen. Hvor sød er hun? Så nu kan jeg total lebbe i Kansas, når jeg tusser rundt og skruer søm i.
Men først på søndag. For i dag pakker jeg bilen til en tur sydpå. Elsehoved, et sommerhus, en veninde, hendes børn, måske hendes mand men i hvert fald, kun 15 meter fra min seng til vandkanten. Lidt fiskeri? Lidt kajak? Lidt løbetur?
Og det kolde glas vin i vandkanten. Området er skønt, har gået på efterskole 3 km derfra for x år siden, og glæder mig til gensynet. Happy st. bededag derude.
