
I aftes, efter jobbet, tog jeg igen ud for at male. Min ryg, mine arme og mine hænder er efterhånden møre, af alt det uvante malerarbejde.Men tanken om, at så meget står færdigt til på søndag, hvor det meste flyttes til huset, er stor motivation.
Alle møbler, dvs. de to kommoder OG 3 af 4 kubereoler, er nu GANZ WEISS. De skal blot lige have en gang gulvlak, på overfladen. Til beskyttelse.
Alle 7 skuffer, har fået første gang blå indeni og i aften, regner jeg med at de får 2. og sidste gang, kører derud om lidt. Er lidt i tvivl om, siderne. De udvendige sider af skufferne. Som det er nu, står de råt, men måske skal de også være blå? Eller hvide. Det bliver selvfølgelig slidt efterhånden, når skufferne åbnes og lukkes, men...Hm, Hvad syns du?
Tilgiv, hvis jeg ser skæv- hovedet og øjet ud. Jeg er lige vågnet, efter en coma lignende sen middagslur. Men ville lige vise jer, at jeg sad 15 min. med kaffe i solen. SOL du er min ven!
F.U.C.K. Jeg glæder mig til ferie fra på fredag, så jeg kan få sovet ud, og få slappet lidt af i hovedet, der er fyldt med tanker om flytning, flytning og flytning. Det går til tider helt i selvsving (tankerne), og det trætter sgu. (Ps. og sådan ser ugledamen så ud i virkeligheden).