Hårrejsende impuls

impuls substantiv <en; -en, -er, -erne>

Betydning og brug pludselig trang eller indskydelse til at gøre noget bestemt Impuls er en uforudsigelig størrelse. Jeg har mange impulser i løbet af en dag, - save brænde, skrive et postkort, bage julekager, sætte en hæk. Eller de lidt mere racy, - jeg ku' snave damen bag disken i undertøjsbutikkeb, jeg skal tisse og gør det her, midt i centrum, jeg smadrer den klamme skid i bussen. Et er at have impulsen, noget andet er at handle på den. Hvis jeg handlede på dem alle, uden filter, uden stramt overjeg, ville verden være endnu mere af lave, end den er. Tro mig.  Jeg er impulsstyret i mindre farlig grad. Mindre farlig på den måde, at jeg sjældent er til reel fare for andre end mig selv, hvis vi ser bort fra, at jeg kan snotforvirre selv den der hviler allermest i sig selv. Det betyder i praksis, at min kæreste oplever jeg skifter mening op til 3-4 gange, om vi nu skal besøge den og den, eller køre der og der hen, selv om vi har aftalt det.  At mine kolleger ser mig sætte i gang med en genial ny markedtingskampagne, for 35 minutter efter at se mig vande planterne i udstillingen. Jeg er typen, der har en To-Do-Liste, med 5 punkter og når dagen er omme, kan jeg strege 3 af dem halvt ud og der er tilføjet 13.  I går oplevede jeg endnu et eksempel på min egen impulsivitet.  Jeg havde en kontrolaftale med min læge, og tog den forhadte bus til storstanden (må ikke køre bil endnu), som vanligt var jeg i (for meget-) god tid, og stod foran lægens opgang 45 min før min aftale. Normalt ville sådan en tidslomme være brugt til lidt shopping, men da pengene er locked on ombygning, udviste jeg voksenhed og undlod dette. I stedet valgte jeg en sikker gade med butikker jeg vidste ikke ville lokke (maler, dyr-i-helvede-skrædder, Georg-Jensen-Damask-Dug-butik og Byens Kro), da jeg kom i tanke om, at der for enden af gaden lå den lille bitte frisør butik, som en tidligere gå-i-byen-bekendt, ejer ("Hey-baby-how-ARE-you-is this-not-a-fucking-great-night-lets-dance-bekendt). Han har ofte opfordret mig til at kigge ind, få hårbundsmassage og blive "Great-cut-Darling". Han er fra Bali, hamrende homoseksuel på den måde at selv jeg taber pusten, når han svinger håndledene. Han er HELT oppe i gear. ALTID, HELE TIDEN. Lad os kalde ham Benjamin. Når jeg her beskriver ham, kan jeg se, at den beskrivelse burde jeg have løbet gennem hovedet inden jeg foretog følgende træk: Jeg gik ind og bestilte en tid hos B. Efter 4 (!) konsekutive kindkys, og en samtale på dårlig dansk og engelsk, hvor han hørte 6 af numrene i mit telefonnummer som noget andet og kaldte mig Merina, havde jeg en tid, - 1 time senere. Salonen er bitte (2 stole), med upbeat tekno/Michael Jackson musik, og røgelse. Dejlig røgelse faktisk. Jeg vandrede videre til lægen, hvor jeg stadig var for tidligt = kom før ind (!) = var 30 minutter for tidligt til min hår aftale hos B. Her blev jeg placeret i den eneste ventestol, vel og mærke efter at ung, meget gay boy var blevet forvist fra samme. B. kan godt lide unge fyre. Meget godt. Men han er også gift med F. der er 45+ og arbejder hos Skat. Anyhow, mens jeg ventede, klippede B. en italiensk talende mand, talte i telefon, rettede på sit eget hår (x gange), snakkede med mig, med den unge boy og klippede..de fleste af tingene samtidigt. Her begyndte jeg at fortryde min impuls.  Men man kan jo ikke bare gå,  - når man nu dels ligner en høstak der trænger og dels har lavet en aftale...vel? Jeg mistede tidsfornemmelse inde i B.s lille shop of horrors. Måske var det blandingen af røgelse, musik, B.'s hektisk buzzen rundt, samtalen på dansk/bengelsk og God knows what, eller det at ægtemand F. pludselig dukkede op og installerede højtalere, mens B. gjorde nar af ham, for ikke at kunne huske mig (?).  Klipningen, der foregik 85% af tiden med kniv, tog max. 15 min mens hårsætningen (rede, føn, rede, glattejern, rede, tupér, rede, voks, rede) tog 45 min. Samtalen husker jeg som rigtigt meget DARLING (high pitched), REAALLY, og B. der ser sig selv i spejlet retter sit hår, mens han klipper/skærer/sætter mit. Da han var færdig med klipningen, henter han et spejl. Mit hår er uredt og vådt og jeg kan ikke se om det er en frisure, så da han siger: "U dont like?" da jeg ikke responderer med DAARLING, bliver jeg befippet og siger: I like....dansk høflighed i ved, skulle nødig gøre B. ked. Jeg skal gøre en lang historie kort, til de af jer der stadig hænger på: Klipningen var mere end en klipning. Det var en all-gay-musik-lugt og sprog event. Til kun kr. 320. Madonna koncerten var dyrere, og hende så jeg ikke engang, fordi jeg kun er 163 cm.  Så hvis du mangler en oplevelse, med eller uden impuls, så skriv en mail, og jeg henviser dig til B. Ps. Håret er faktisk blevet ret godt tror jeg. Darling.

Brok blog? - Åben dig Sesame?

Jeg er i syv sind. Syv sind om beslutningen, med at begrænse adgangen til bloggen. Det føles bare ikke som mig. At der skal et kodeord til, for at blogland er åbent. At der er åbent ind til mig. Det begrænser mig, i stedet for at frigøre mig. Det føles som om jeg har givet mig selv mundkurv på, selv om jeg blev SÅ smigret over alle jer, der ville følge ind bag tæppet.
Paradoksalt? Så læs min profil - paradoks er en tilstand, ikke et fænomen hos mig.
Jeg er i forvejen en labyrinth, og bloggen er min free-pass motorvej. Var.

Jeg kan altid se ting fra alle og alles side, og kan derfor have svært ved at finde mit eget ståsted. Og ja, selv i en alder af 38. Det kommer ikke at ændre sig. Ikke at jeg ikke vil, men en klog mand der kender mig godt sagde: "Du er blevet bedre til at rumme det og dermed håndtere det. Du er ikke sart, du er følsom". Jo tak, og det har taget tid at forstå hvad det handler om. Men fuck, jeg er blevet et gladere jeg for det.

Jeg bliver let berørt. Når du siger noget til mig, om mig eller gør noget for mig, ved mig eller mod mig, berøres jeg. Mit skind har vist sig, at være tyndere end gennemsnittet.
Det betyder i praksis, at når du gør noget godt - så er jeg klar til at give dig min førstefødte, hvis jeg havde en. I går. Når du gør noget, der er skidt, eller jeg tolker som skidt, er jeg klar til at grave mig selv ned, eller slå dig ihjel, eller begge dele. Nu. (Altså ikke rigtigt, vel).

Jeg kan styre de fleste af den slags sort/hvide impulser, men ikke altid. Selv om brevet til IT firmaet var det rigtige at gøre, så var det ikke gennemtænkt, som jeg har været inde på i et tidligere indlæg. Havde jeg trukket vejret, sovet på det - havde jeg åbent blog-kontant, lagt korrespondancen derind og holdt this place crap-free.

That didnt happen. Nu er det mig selv, der er blevet begrænset. Ikke at evildoers, men af mig selv.

Jeg gider det ikke. Så jeg sover lige på det.