Hvor blev tiden af

Ok, det med at komme lidt op i gear tager mere end en uge. Wtf, så kan man intet andet end arbejde. Som den opmærksomme læser har bemærket, er jeg ikke verdens mest tålmodige sjæl. Ok, sidste uge var ok. Det var jo første uge und alles, så jeg havde en vis forståelse for at aftensmaden bestod af yoghurt, tøjvask må vente til weekenden og tanken om at være oppe længere end 19.30 gav tårer i øjnene.

Nu skriver vi tirsdag i uge 2 og tålmodigheden er lidt tyndslidt. Jo, jeg er glad for at være på job igen. Gladere end forventet. Men jeg kunne godt tænke mig at, lets say - købe ind på en hverdag, grunde en lille bitte væg, løbe en tur, ikke tude over at jeg bliver helt smadret af at tage arbejdstøjet af (og lidt stramt sidder det også??).  Det er bare ikke i posen endnu. Det dummeste er der er endnu længere til at mødes med venner. På en hverdag. Og vi remser her lemfældigt op, at jeg altså hverken har 4 børn, en søfartskone eller 40 timer om ugen. Jeg er mig, og katten og L. i Australien (= low maintenance), og 30 timer. Det går jo ikke.
Så i dag tvang jeg mig. Tvang jeg mig i bilen, EFTER job, ud til det hav jeg bruger for lidt og elsker for meget. Se her:

Som en sommerdag, hvis det ikke var for:

og de her blegselleri

Uhhh