Grænser

Jeg trækker vejret dybt og holder det samtidigt. I dag starter sygehusforløbet. Jeg henter moderdyret ved toget i eftermiddag.
Kræft er grimt for alle. Lægger man det sammen med en dysfunktionel familiestruktur, et forsvar (mit), der lukker ned, et moderdyr der har udviklet ordet begreberne forsvar og borderline, og et sygehusvæsen der nægter at erkende at uden parkering ingen behandling.......Så går vi nogle spændende dage i møde.

Huh. Jeg mærker intet og jeg mærker alt. Grænserne flagrer, er hudløse og trænger til klipning i de spaltede ender. Grænserne.

Alt i mens jeg opsluges af overvældethed, arbejder L. i kulisserne. Laver mad til mig, støvsuger, klapper mig på armen og spejler mig når grænserne falder. Bestyrker mig i hvad jeg ikke skal acceptere og hvor "man" gerne må sige fra og nej.