blob-blob-blob

"Hænger i med neglene", "øver vejrtrækning" og "tæller de små få lyksaligheder", lyder ikke fucking-fantastisk, og sådan føles jeg da heller ikke lige nu. Bedre lyder det at sige er "blob-blob-blob", og netop det er der andre der har gjort for mig, for se hvad jeg fandt i går, via en fin mail fra en læser herinde:

Hun skrev til mig på grund af noget helt andet, men da jeg smugkiggede i hendes univers blev jeg helt glad, for hendes ting taler til mig. Hun har både sin egen blog og sin egen hjemmeside, så tjek den ud og se hvad du syns, måske kan hun også noget blob-blob-blob for dig?

Ligner jeg måske en fisk?

Lørdag morgen. Kl. 05:30. Mig, i bil, på vej til Flyvesandet. Kaffe i kopholderen, nutellaklapsammen i hånden og en kæreste der snuer hjemme under dynen.
Flyvesandet (FS). Et smukt sted på Nordfyn, der er SÅ anderledes, end det hav og vand jeg er vokset op ved, det sønderjyske ved Flensborg Fjord.  Eller mit yndlingsfiskested, Nyborg færgehavn, der er som en stor fiskedam.
Naturen ved FS virker forhistorisk, rå, ubarmhjertig og med en blanding af gold og frodig.
Lørdag var en kold morgen. Missionen var: Fisk. Gerne lidt hornfisk til blog-veninden og en lille bitte trutørred, til aftensmaden.
Resultat efter 2 timers traven op af stranden i strid blæst. Nul og niks fisk. Kolde knogler og forblæst hår (må have langt igen, der kan stoppes i elastik).
Sikkert tilbage ved bilen, dagens fangst: 3 garvede Nordfyns fiskere, der fortæller mig, at stedet er rigtigt nok. Det er her de fanger noget, når de fanger noget.
Godt så.
På vejen hjem, et kig forbi blog-veninden til afhentning af squaaaash-, tomat-, og salatplanter. Og de dejlige økologiske æg, der smager vildt bedre end Nettos.  Lavendel. En finurlig lille hjertevarm dame, jeg egentlig ikke kender særlig godt eller længe. Men hun er fin, og hun kan 1.000 ting, der er værd at lære og høre om. Om det føles godt. At kende hende. Sådan er det bare nogen gange.

De 4 dage der er gået. Mange projekter er blevet færdiggjort, trods regn.

Indeni er en anden sag. Jeg har det svært. Jeg kæmper med gamle nisser. Om at elske og blive elsket. Om at kunne finde ud af, at have det godt. Om at tillade en anden helt tæt på, uden at miste mig selv. Om ikke at miste grænserne, når en andens behov er lige ved siden af mig.
Fuck, det er som at være i følelsesmæssig børnehave. Igen. Jeg har før givet op. Ganske ofte endda, vil nogen sige, for at slippe for smerten. Rastløsheden, uroen, ked-af-det-heden. Men jeg har trænet til halv marathon, så kan jeg vel for helvede med tiden lære det, jeg ikke lærte hjemmefra. At blive elsket og elske, uden at prisen er ens egen eksistens. For helvede.

Overskriften? Hentyder til at jeg godt kunne have undværet alt det vand i går.