En smuk sensommerdag, med regn, sol og regnbuer.
Den smukke have, der trods manglende opmærksomhed viser mig naturens vidunder.
På denne dag, fik vi at vide at kræften har bredt sig.
De vil hjælpe med stråler og kemo og hjælp derhjemme, men hun vil dø. Hun vil dø som min far, da han døde på samme årstid af samme sygdom for 5 år siden. Ikke nu, ikke på samme måde, men formentlig ikke kønt. Min mor vil dø.
Min erfaring er det ikke er kønt at dø af kræft.
Vi ved, at det bliver grimt, ondt og umenneskeligt. Igen.
Men haven blomstrer, og vil gøre det igen og igen. Og når jeg er ude på den anden side, vil jeg igen kunne opleve den skønhed, der i dag mødte mig da jeg kom hjem fra hospitalet.
