Viser opslag med etiketten byg selv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten byg selv. Vis alle opslag

lørdag den 16. april 2011

Bygge Bob

Som opsamling på al ugens snak om byggeri, "you can do it" og konkurrencer, gjorde jeg klar på 1. salen til at kampmale badeværelset. Kl. 07.30 var jeg klar med kaffe, P3, arbejdstøj og en nutellamad i maven.



...for derefter at tusse ned i haven og bygge den her:


Kan du se hvad det er?



Nu malet sort


Det er da en brændeskjul-læskærm-have-bar. Nemlig. 


Sidste år skældte jeg ud på de her, der ikke ville gro som de andre frø, og ikke blomstrede. Overvejede at flå l.o.r.t.e.t. op, men nåede ikke til det. Og se nu. Der er én lille blå blomst på. Mon det er forglemmigej? Nej, jeg kan ikke huske hvilke frø jeg strøede ud sidste år


Klematissen (tissen?) kampvokser


Spire-børnehaven sættes ud hver dag. Og ind hver aften. 



Jeg bliver nok NØDT til at bygge noget i morgen, hvor de kan stå ude natten over. 


Radiserne, sået 3. april kan derimod stå ude dag og nat. I køkkenhaven :o) Good girls!


Og de hollandske tulipaner er BARE klar. Måske i morgen? 

torsdag den 14. april 2011

læs.og.forstå.

Tusind tak for alle jeres stemmer og fine tanker. Score ser dags dato således ud:

Placering  Stemmer     Point
   32        23        225
Reglerne er, at de 50 højest placerede bliver vurderet af et dommerpanel. Jeg har ligget på 28. pladsen (i går), men da flere og flere melder deres fine projekter til, skifter placeringerne dagligt.
 
OG jeg har ikke læst reglerne ordenligt, eller tænkt mig om. Konkurrence hedder "Selv-byg", og det betyder selvfølgelig (dahh...Prophecy), at de eventuelt kr. 50.000 går til materialer hos firmaet og man så selv skal bygge.....Godtnok elsker jeg at bygge, og kan snildt bikse både en kattetrappe og en kompostbeholder sammen, men at bygge et anneks/studie/en skurvogn, er måsle liiiige lovligt ambitiøst.
 
Nå, jeg har besluttet at tage den hurdle, hvis den kommer. Om jeg vinder eller ikke, så er projektet der, og det skal nok blive realiseret på et eller andet tidspunkt. Indtil da, suger det god karma, fra mig, fra L., og fra alle jer der har stemt.
 
Af hjertet tak (er træt af at jeg ikke kan se barnedåb i idag). Øv.