Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag

søndag den 18. juli 2010

Baby Femø Give away

Jeg er hjemvendt fra den fineste Femø kvindelejr.
7 dage og nætter med sol, storm, lyn, 80 + kvinder og ikke mindre end 7 lækker babyer. Ingen skal nævnes over de andre babyer, men fornøjelsen af at 'aftage' babyerne fra deres forældre, og lege Onkel Dorte gjorde det til en endnu dejligere uge.
Der er forskel på babyer. Både i størrelse, udseende, temperament og personlighed. Overraskende ja, for en der ikke har babyer inde på livet i hverdagen.

Skruk? Måske en smule, men min egen udvikling og situation gør, at det ikke er noget der presser på. Den tid, den glæde. For nu er jeg helt tilfreds med at være den sjove onkel/tante bonus, hos dem der har tillid og afgiver deres Prinser og prinsesser i min varetægt, over kortere eller længere tid.

Babyer - You rock - tak for en fin, pludrende, gylpende og skidende uge.

Jeg syns det er på sin plads, efter 7 mdr. i blogland at launche min første give away. I babyernes tegn. Jeg har selv fabrikeret gevinsten, for et års tid siden og nu skal den gøre nytte.

Jeg ved ikke hvad sådan en hedder, men den kan vendes og drejes på mange måder, er i blødt vaskbart bomuldsstof og indholdet er lidt fast skum.











For at deltage, skal du blot lægge en kommentar til dette indlæg. Måske ved du endda hvad dimsen hedder?
Du er velkommen til at linke og blive fast læser, men jeg tror på frivillighed som motivtation, så en kommentar, og du er i træk-puljen :o)

Den trækkes søndag den 8. august!