Viser opslag med etiketten Scheisse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Scheisse. Vis alle opslag

tirsdag den 21. juni 2011

Falsk graviditet

Som du nok allerede har regnet ud, så blev der ingen fødsel. Åh jo, smerter var der nok af. Men jeg har ikke konfronteret chefen. Jeg gjorde det eneste, jeg ikke ville, nemlig at surmule på damemåden hele dagen i går. I ved den med det trætte uengagerede trætte blik, og den med at sige nej til at hjælpe, når jeg blev spurgt. Meget modent. Det er mig.

Lå igen i aftes med samtalen kørende igennem hovedet igen og igen. Altså den samtale der skulle have fundet sted mandag, men ikke blev. Planen var så, at i dag, tirsdag, der siger jeg det - ikke på den planlagte måde, ved at blotte mig - og vise min svaghed (damemåden). En klog veninde sagde: "Hvorfor skal han vide det? Han forstår det jo ikke, og så står du tilbage og er endnu mere blottet bagefter når han fastholder sin beslutning".
Sagen er, jeg tror beslutningen fastholdes uanset hvad, så hun har en point. I stedet foreslog hun at jeg talte mande-sprog. Blev vred (hvad jeg jo er). Vis at det IKKE er ok, at selv om du skal sluge den og acceptere, så er det IKKE en god og fair løsning. At dit arbejdsmiljø forringes. Brug de saglige argumenter.

Yes mam. Det var så planen da jeg kørte på job i morges, og jeg lover, at jeg varmede op til det mindst 4 gange. De to af gangene, var han så ikke på sit kontor. Den tredje gang talte han i telefon, og 4. gang - kyllingede jeg ud og fortsatte direkte - forbi hans kontor........Suk.

Nu er jeg hjemme igen. Træt. Men jeg har ikke så ondt som jeg havde i weekenden. Jeg har nok "sundet" mig, som L. mente man godt måtte, så man ikke bider hovedet af ham eller bryder grædende eller indlæggelsesklar-agtigt sammen foran ham. For vil jeg have han ser det? Nej.

Ok, jeg kan bortforklare alt muligt og hen af vejen, men sandheden er - at jeg ikke tror jeg får sagt en skid, andet end på damesuremåde, som allerede i dag var aftagende - for jeg gider sgu ikke være sur. Jeg vil være glad. Og på den måde jeg heller ikke er stolt af (damemåden?), at fortælle 2 kolleger om det.....meget modent.

Anyways. Jeg er her. Har endnu mit kontor...lidt endnu vel, og går på ferie lige om hjørnet - og man kan ikke vinde alle sine kampe vel?

fredag den 4. juni 2010

Scheisse (med et eller to eller tre s?)

Mit hus i morges, indeholdt intet mindre end 2 VVS mænd, 2 elektrikere, og en forvirret skorstensfejer - og selv om jeg ikke er vant til så meget testostoron i mine private gemakker på én gang, er der jo en mening med galskaben - der installeres fjernvarme og rodes generelt.

Dagens SCHEISSE (helt sikkert 3 S'er), gælder min bærbare - Udover den hyggelige "Godmorgen, jeg starter nu"-lyd - intet. Intet billeder, for sgu helvede da også (Undskyld Gud).

Nu håber jeg naivt, at når jeg hjemvender efter lukketjansen på job i dag (og solen sikkert er væk), og trykker start, at den siger "Godmorgen" og har billede. Jeg håber.