Undskyld. Tilgiv den upassende overskrift. Fluefangeren til dette indlæg.
Jeg har selvfølgelig ikke nogen bums på penis, eller en penis for den sags skyld. Men indlægget i går var min "Ud af skabet", som menneske med:
| EMOTIONELT USTABIL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE (Borderline personlighedsforstyrrelse) På en eller anden måde lyder "Bums på penis", sjovere og nemmere at håndtere. Deraf overskriften. Til de af jer der har problemet, er der råd at hente i Ude og Hjemmes brevkasse herover. Til jer andre, i fine læsere, som har støttet mig i katten om den varme grød. Tak for det. Jeg håber i hænger på, for der kommer med garanti mere af samme skuffe. 2011 skal blive et projekt. Projekt: Hvordan udnytter jeg de resourcer jeg har bedst, til et dejligt liv. Med L., katten, forhåbenligt huset og haven. Hvad jeg indtil videre har erfaret er, at der er to slags offentlige kontakter/instanser. Dem hvor jeg kan være mig og velformuleret, og så er der dem hvor jeg bliver et nervøst, bange, og usikkert væsen. De sidste er dem, der skal hjælpe mig, med et øknomisk grundlag til det gode liv. - Og siden jeg har bremser som en golfvogn på en 10 tons lastbil, og vælter over en telefonsamtale (se gårsdagens indlæg), så har jeg i dag fået kontakt med en venlig bisidder fra SIND. Hun vil tage med mig til mit første med med kommunen. Og det er jeg SÅ lettet over. En der kan høre og se det jeg ikke hører og ser. En der gør at de opfører sig ordenligt. At jeg gør. Og så har jeg fundet ud af at denne blog og dens læsere er guld værd. For indlæggene og kommentarerne fra jer, stiver mig af. Gør nervøsiteten mindre, angsten tilladt og giver mod. Endnu engang beviser blogland, at kunne noget jeg ikke havde drømt om. Bums på penis eller ej. Kh. |
 |
