Hvor mange gange kan man sige velkommen?

Lykken er ikke en lukket blog. Spørgsmålet for mig den senere tid, har været hvor  er relevansen for en blog. For mig. Til mig.
Et spørgsmål de fleste af os bloggere stiller os selv (og læserne) af og til.
Nu har jeg haft lukket blog et halvt års tid og det er fandme kedeligt. Jeg har savnet de gamle rammer ovre i Lebbeliv, men samtidigt været svært bevidst om at den tid er forbi. Det føles ganske enkelt ikke så fantastisk længere, når man ved der kigges over skulderen på den lidt lumre måde.

Den lukkede blog, Medstrøm, havde gode intentioner. Privathed, mindfuldness og Zen living amongst others, men det virkede ligesom bare aldrig helt. Jeg er jo ikke skide zen særligt ofte. Jeg kan være det bevares men er det ikke mere end jeg er neurotisk, entusiastisk, og 1000 andre fine ting.

Det korte af det lange, i stedet for at stræbe efter Zen og mindfulness, vil jeg hellere bare være mig. Ikke stræbe så meget længere efter det der mangler eller kunne være anderledes. Jeg vil gerne være en bedre mig. Som i, at omfavne de sider der er, fordi de i sidste ende udgør det der er mig.

Så nu starter jeg her. Åbent. Jeg har et ønske om at det bliver en fin blog der holder længe, for mig og for dig. Hvad det ender med, vil tiden vise.