Viser opslag med etiketten Fest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fest. Vis alle opslag

onsdag den 1. august 2012

Det.Går.Fremad.

Jeg bliver 40 i morgen (!). Og det går fremad. Når jeg græder kan jeg oftere holde op igen. Når jeg får ondt, kan jeg hurtigere finde ud af at gå til psykologen og få hjælp. Når jeg brænder sammen, går det hurtigere over.

Vi har været hårdt spændt for det sidste år. L. og jeg. Begge to. Vi har erkendt, at vi har brug for lidt hjælp. A leg up, som de siger derovre. Der er hjælp at hente, både fra min hottentot psykolog (hun ligner en), fra Livs familie og fra venner der lytter.

Så længe jeg græder er jeg ok. Gråd forløser, gråd befrier. Aggression, irritation og indestængt vrede slider.

I morgen bliver jeg 40. Min mor og far ringer ikke. That's a given. Derfor tårerne de sidste dage. Vejrtrækningen der har været svær. Smerterne i brystet. Hukommelsen, hvor der ellers har været pænt plads til forbedring, husker knivskarpt at for et år siden gik kræftmøllen igang. Min mors dødsmølle. Samtalerne. Sygdommen. Behandlingen. Midt i min fødselsdag og L.s længe ventede hjemkomst fra Australien.
Et år på standby. I brandsluknings- og akutmode.
Det husker hukommelsen godt. Den hjælpes godt på vej af at en venindes mand sidste uge fik kræft. Så jeg taler igen, næsten dagligt, om behandling håb og krise.

Det er derfor jeg ikke har fødselsdagsfest i haven med kulørte lamper, selv om den har været planlagt i flere år. Derfor bliver det "blot" de fine nære, haven, lysene og kagerne. Morgenbadning med bedste-lebbe-veninden. Formiddag med sol og alene i haven og eftermiddag med brormand og de fine. Fordi håbet kun lige er begyndt. Håbet og lysten. I små fine bidder.

På lørdag flyver jeg alene til Skotland for at besøge venner, gå ture med lånt hund og for at få noget input. Fra den store verden, der drejer så fint (videre).

Jeg skal nok blive ok. Jeg savner min mor, men jeg skal nok blive ok.


Odense Universitetshospital aug. 2011

lørdag den 26. november 2011

Party on

Nå, ud fra jeres (manglende) kommentarer på mit forrige indlæg, fornemmer jeg at jeg skal holde mine småfilosofier i kort snor og i stedet fortsætte med at give jer mit personlige liv. I ved det der som at der sker samtidigt med at jeg er trækplaster for alverdens ondskab, lorte og møgting.

Så her får i det:
I aften skal L. og jeg og en udvalgt possy til Kvindefest! Yes Mam. Til jer der tror det er en avanceret kone-jule-frokost; Nej, det er ganske rigtigt og uforfalsket en Lebbe-med-det-hele privatfest. Arrangeret og indkaldt af 5 gæve Fynske gammel, lebber, der har inviteret ud fra devicen: "Hvis-vi-hver-inviterer-5-vi-gider-og-de-inviterer-5-der-gider-der-inviterer-5-de-gider-så-bliver-det-pis'sjovt".

 lånt her


Det er prøvet før. For et par år siden i en lade på østfyn. Fransk tema med fransk autentisk sangerinde til underholdning, samt diverse franske indslag jeg ikke husker. Hvad jeg husker er at arrangementet var omgivet af kærlighed. Og den lurende fornemmelse af at alle os-fra-miljøet/branchen-på-fyn skulle se hvem der nu var blevet kæreste med hvem und so weiter. Hvilet i princippet er sjovt. Lidt som at holde fest med sin gamle folkeskoleklasse.

Min fejl dengang var at troppe op uden beskyttende possy, hvilket resulterede i at jeg følte mig sladder-udsat. Ikke Damernes skyld. Det sker når jeg er til fester alene uanset.

I aften har jeg helgarderet mig og slæber kæresten, 3 af mine bedste venner og deres kærester med = jeg er 8 stk. Kom an Kvindefest, nu med spansk tema og forloren stegt pattegris. Jeg skal så meget drikke mig i hegnet sorry L. og danse og måske endda bytte bluse på dansegulvet med B., som vi nogen gange stadig gør når det går helt galt til en fest.

Sæt i gang.

 lånt her

søndag den 20. juni 2010

Stegt


Der var inviteret til kombineret 40 og 50 års fødselsdag, i haven. Med telt, lanterner og glade gæster. Lidt koldt endte det med at blive, men når sprutten går ind, kommer varmen. Nu sidder jeg så her. Stegt. Dagen efter. Ikke så stegt som aftenenes menu, en himmerigsmundfuld med fuldt ansigt, men alligevel.




Tænk at have en mor, der har orkester og spiller saxofon. Min arbejder bare i Brugsen.


Nu vil jeg pakke min kuffert, få lidt vand i hovedet, inden jeg begiver mig på job. Vi kører til Göteborg. Mig og de 3 gutter, for at kigge på produkter vi forhandler. 7 timer i bil, med prut, platte jokes og tømmermænd. The joy.