De andre eksperter:
L. og jeg havde en fin samtale med en kyndig person hos PsykInfo i går. Selv havde jeg en velformuleret, rolig dag - så nødvendigheden af denne samtale var svær at gennemskue. Men det er nødvendigt. Det mener lægen, L., PsykInfo damen og ikke mindst psykoterapeutisk afsnit, hvor til jeg er henvist nu.
Jeg gik derfra, fyldt op i hovedet, men med en forståelse af, at jeg har krav på udredning. Jeg må gerne fastholde min sygemelding, men at det skal være med begrundelsen: Psyke og ikke længere håndledene.
I morges, syntes jeg igen, at det ikke er nødvendigt. Jeg kan jo bare......Indtil jeg huskede på, at damen i går sagde, at præcis DET er sygdommen. At jeg på gode dage, ikke kan passe på mig selv. Se behovet for at kunne varetage mig, på de dårlige dage, der er flere og flere af, så længe jeg arbejder helt normalt.
Jeg kan mærke, mens jeg skriver dette, at jeg ikke rigtigt tror på det. Ikke rigtigt tror på, at jeg må have det her forløb. At jeg må hjælpes, for jeg kan jo bare....Men virkeligheden er, at det der 'kan jo bare' ikke længere virker så godt. Jeg er ved at være træt, træt af at vælte, træt af at samle mig selv op, træt af at slide på mig selv og mine omgivelser, og så gøre det hele i hemmelighed eller under dække af fysiske for mig mere, acceptable problematikker.
Nu gjorde jeg det så. Jeg ringede til 'min' (!) sagsbehandler i kommunen. Hverken kommune, eller arbejdspladser, ved andet, end at mine håndled er ved at komme sig efter operation.
Han er ikke som den flinke a-kasse dame eller den forstående psykinfo dame. Jeg kan høre det. Jeg ringer til ham, uopfordret, fordi jeg nu ved hvad der skal ske.
At jeg skal fortsætte min sygemelding, melde ud til arbejdsgivere og i gang med en udredning. Men det er min plan. Eksperternes plan. Han sidder på en lille bitte pengekasse, og hans plan - hvis jeg ikke indgår i de små kasser de har, er at jeg sendes videre til visitation, "Vi har et team", og de "Har gode lægekonsulenter" og "tror du der måske er noget du kan raskmeldes til, når dine håndled er ok om 14 dage?". Hallo lille bitte kasse mand, jeg har lige fortalt dig at jeg har borderline, og at det ikke handler om håndledene.
Men jeg bliver usikker - og tænker lynhurtigt, at tjoh, jeg kan jo det hele og sådan. Men får fremstammet, at min læge (ja, gem dig bag hende P.), og psykinfo og psykoterapeutisk afsnit, nok mener at der skal udredes grundigere og til en løsning på sigt. "Hm", sagde mand-sagsbehandleren, og jeg kan mærke han mister interessen. Så udfylder du bare papirerne når du får dem fra mig, og hvis der så står noget andet end håndled, må vi forholde os til det og så kan du anføre alle de referencer, hvor vi kan søge supplerende oplysninger.
Jeg spurgte om han mente jeg skulle melde ud til arbejdsgivere? Det svarede han ikke på, for i hans system var jeg jo ikke sygemeldt endnu, for han han ikke fået refusionspapirer fra arbejdspladserne.
Så nu sidder jeg her. Planen er den samme, for det siger de andre jeg skal - og jeg siger det også selv. Jeg vil GERNE udredes i forhold til job. Jeg vil gerne leve mit liv mere kvalitativt, uden den evige kamp om at kunne være på min plads fra 8-16. Men følelsen er anderledes. Følelsen siger: "Lad nu være P. , det er jo gået indtil nu og kommunen har ingen penge eller ekspertise til det her. Vi er i udkantsdanmark. "
Jeg er eksperten. Jeg skal bare lige tro på det.
Ps.
Jeg fik mail fra Poul i går. Yes, Mam - selveste Poul Nyrup Rasmussen. Jeg skrev til ham, for at give ros til hans initiativ omkring Psykisksårbar.dk. Også en tidligere statsminister skal have ros, når han gør noget ekstraordinært.
Kære ...
Dejligt at du synes godt om vores kampagne. Vi har fået rigtig mange gode tilbagemeldinger på den.
Jeg ønsker dig alt godt – Du har intet at skamme dig over. Og du kan tro, at jeg kæmper videre!
Med venlig hilsen
Poul Nyrup Rasmussen
Formand for Foreningen Det Sociale Netværk
Formand for Foreningen Det Sociale Netværk
Sankt Annæ Plads 16
DK-1250 København K
Tlf.: +45 50 846 846
