Jeg havde en fin tur til CPH. Havde opgraderet til en 1'er plads og sad næsten alene hele vejen fra Odense til CPH, så er det jo ingen sag med DSB. 
Hovedstaden er under ombygning, men det passsede fint til det grå (ingen sne?), vintervejr. Veninderne jeg skulle mødes med, var savnede, og det var dejligt at tale med andre end håndværkere.
Vi spiste ikke her, men den ene veninde bor tæt på. Vesterbro er hendes hood og jeg begynder at kunne lide området. 
Føtex havde lagt sig i farver for mig. 
Her er de "Sort Samvittighed", da det hele er ovre. Jeg turde ikke tage flere billeder, fordi jeg sad ved siden af damen der styrede noget af teknikken.
Men NØJ altså. Jeg havde være skeptisk, I admit. Man fucker ikke med Anne Linnet, og jeg er en kritisk forbruger. Jeg har været stamfan siden jeg var 12 og kan de fleste tekster. Personligt mener jeg at hun har sunget om mig og mit liv, gennem hele hendes karriere. Nå, det er en anden historie.
De gør det sgu. De genopliver tekst og musik, og fortæller deres egen historie. Samtidigt med lever man som tilskuer sin egen historie. Det rockede. Det var sjovt, det var nærværende og kostumerne var "All that".
Hvis du har haft og har en lille smule Anne Linnet i dit liv, bør du unde dig denne oplevelse.
Nu med egen blog
Se dem før din nabo
