Hjerte 15

Jeg nævnte i går noget med filter. Eller mangel på samme. Det er et tilbagevendende tema for mig. Filter. Jeg har det ikke. Filteret. Filteret der gør, at situationer, forbliver situationer og ikke ender med et følelsesmæssigt meltdown.
Mangel på samme filter, gør at der ikke skal meget til at glæde mig. Små bitte ting. Detaljen. Det er fint. Jeg elsker, at jeg kan glædes som en 4 årig. Til gengæld giver virkeligheden en del knubs, når filteret mangler - og at et ord, en bevægelse eller en handling tolkes negativt og den 4 årige går i panik, føler sig angrebet, uelsket eller mistroet. Og af og til handler derpå. Ikke altid hensigtsmæssigt.

Måske er det koden. At tage hensyn til den 4 årige, der aldrig helt forsvandt? Den 4 årige, der uden filter, ikke bliver i sin kasse, men hører, ser og tolker alt, før den voksne har en chance?

 I dag må være hjertedag for de 4 årige voksne. Har du stadig din 4 årige?

(Ja, det er en boyshorts på mit hoved)

Håbet er lysegrønt

Jeg er faldet lidt til ro efter sidste indlæg. Jeg beklager. Af og til kommer den uregerlige indre 4-årige ud, og skriger. Og hun får lov, fordi hun aldrig fik lov, som 4 årig.

Det er fredag, alt er lysere på en kort arbejdsdag, når hus og have kalder. Hvis jeg er heldig (håb er lysegrønt, som bloggen), kommer der TV/Internetmand og fikser de kaputte kabler. Tager jeg oveni arbejdspc'en med hjem, er der chance for et online liv i weekenden, inden jeg søndag aften drager til Göteborg på arbejdstur til onsdag.

De tekniske udfordringer denne uge, har gjort at jeg har været meget lidt aktiv hos jer andre. Jeg har læst jer sporadisk, men ikke kunnet kommentere det store. Og besvarelse af mails, har været en by i Ruslandski.

Det kommer. Jeg er ikke forsvundet fra blogland eller mailland. Blot teknisk udfordret af omstændigheder.

(Ps. hvis i ikke hører mere, har internetmanden ikke løst problemet)