søndag den 27. april 2014

Løb eller ikke løb

Om mindre end to timer er der iForms løb inde i Odense og jeg er tilmeldt.

 Det er 5 små kilometer, så strækningen skræmmer ikke (modsat de 21,2 på lørdag til Lillebælt). Men solen skinner, fuglene synger, hønsene "snakker" i haven og mit nye superhegn vil gerne males.


Mine ankler og min hofte er begyndt at drille, og jeg har på de sidste mange løbeture været øm på en mærkelig måde. Det kan skyldtes, at der er noget sygdom der sidder og roder. Det dobbelte herpes udbrud ved munden er ligeledes en indikation på at kroppen er lidt for presset.

Men jeg har det godt. Jeg havde en helt speciel oplevelse med en veninde i fredags, hvor hun healede mig, midt på cafeen hvor vi havde aftalt at drikke kaffe. Energien hun sendte til mig, kunne føles fysisk og vores samtale har sat tanker i gang. Bl.a. kan jeg ikke løbe mig til et bedre liv. Motion er en god faktor i mental helse, også for mig, men jeg kan ikke klare det hele ved at grave huller og løbe halvmaratoner (damnit!). Så dagen i dag, med al dens forår og al den solskin bliver en pjækkedag fra løb. En dag med min have og mig.

Må din dag blive fyldt med sol. 

4 kommentarer:

  1. jeg var i en årrække sikker på, at lange gåture kurerede alt (alt!)
    har sikkert været noget af en belastning at høre på ;)

    men nej, det er ik helt nok.

    hvor ser plankeværket godt ud.. god søndag til dig

    SvarSlet
  2. Løbeture har og hjælper mig, men jeg skal også til at lytte til andre ting - finde en balance..

    SvarSlet
  3. Nej der er ikke så meget, som bare er så enkelt. Men jeg tror da at det er godt for dig at dyrke motion. Det udelukker jo ikke, at der også skal arbejdes på andre planer. Balance er mantraet, men svært.
    Nyd det dejlige vejr,

    SvarSlet