Jeg talte med et nært menneske om, hvor svært det er at finde grænsen mellem privat og personligt i en blog, for vi vil jo alle helst læse det personlige (og også nogen gange det private), men som blogger er grænsen hårfin. Det er ingen hemmelighed, at jeg fik pænt kolde fødder da jeg tilbage i december blev "outet" og blev fortalt at min blog blev (bliver?) brugt til løs fredags-øl underholdning af mine kolleger, og det har taget mig godt det halve år der er gået, samt en detour på hemmelig blog, til at indse at ingen skal styre hvor min blog er. Altså udover mig.
Jeg lægger mine ord ud i cyberspace og dermed accepterer jeg at den er tilgængelig. End of story. Så det er mine nosser, der afgør hvad jeg vil lægge ud. Men lægge ud kommer jeg til, for jeg kan godt tåle at være den modige.
Jeg er modig. Basta.
Jeg er også modig, når jeg på mandag drikker det afføringsmiddel sygehuset har sendt til mig og faster hele dagen (how?) for tirsdag at lægge mig på en briks for at få en kikkertundersøgelse i 2'eren. Det er modent og voksent. At tage ansvar for sit helbred. At lytte til sin krop, når den opfører sig anderledes end man er vant til, men hold-nu-op det føles usexet og mormor at skulle gennem noget der på skrift lyder smertefuldt og en lille smule skræmmende. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke er så modig hvad det angår og slet ikke når hospitals-dame-i-telefon fortæller noget om pakker og at den hurtige henvisning er baseret på symptomer de gerne vil udrede hurtigt. Aimen, jeg skulle jo bare lige tjekkes. Elsker til gengæld den her tegning, der gør at man får lyst til at blive læge (not).
mormorundersøgelse er noget helt specielt, kun for modige bloggere!
SvarSletpøj-pøj :)
Tak Sysse :o)
Slet