Havde ikke set det komme. Not really. At jeg igen skulle ud på dating markedet. Er single på 9. måned og har ikke motivationen til at date. Jo, jo - jeg bevægede mig kort ud i mylderet for noget tid siden, og endte med en ny ven, en fin en, men brændte ganske hurtigt fingrene da der skulle handling på, læs: "Er vi kærester nu?".
Nej, det er vi så ikke, for virkeligheden er at jeg stadig elsker L. og hun elsker en ny. Sidstnævnte oplysning har som sådan ikke noget med mig at gøre, men er bonus info der forklarer hvorfor jeg tydeligvis godt kan glemme at forsøge noget der. Igen. En klog kvinde sagde for noget tid til mig, "når kvinder først går, så er de gået". For good. Den stak fandme, men jeg er ikke anderledes selv - er jeg først smuttet, hvad angår de romantiske følelser, så er jeg smuttet. For good. Men come nu on, det gælder jo ikke den anden vej rundt vel? Eller? Virkelig?
Nå, men tilbage til det der dating. Jeg elsker at det er blevet et begreb, at man ikke går fra date til kærester, men har adapteret endnu en amerikansk ting, vi nævner i flæng Valentines, Halloween og marshmellows og nu kan date for at finde ud af om det reelt er noget der skal puttes følelser, indhold og ressourcer i.
På en anden note, så føler jeg mig pt. som om det der dating halløj er kørt. Jeg er 40 venner, og har set så mange lesbiske og er blevet så tilpas kræsen, at det umiddelbart virker mere attraktivt blot at køre det her løb selv. I hvert fald for en tid.
Dater du?
nu har jeg jo den her forlovede, så behøver ik tænke på at date.
SvarSletmen ærligt, jeg ville ik orke det. alle de store følelser og spørgsmål, lære en ny at kende m den bagage han/jeg nu har- fordi vi har levet ca halvdelen af et liv
engang var jeg single i 20 år, og engang levede jeg i cølibat i 8.. noget lignede ville sandsynligvis ske igen, blev jeg single ;)