3 dages restferie lakker ukærligt mod enden. Hold nu fest det var godt ikke-planlagt, for vejrgudinderne har da virkelig spillet med. Og.Jeg.Har.Nydt.Det.
Jeg har som i ved pjækket fra iForm løbet, men fik alligevel jogget mig igennem 7 fine km dagen efter, efterfulgt af en dejlig dukkert ved Hasmark - og jo, man kan mærke forskel på vandet nu og i december. Jeg har fået malet verdens flotteste plankeværkhegn (Lene, hvornår hedder det det ene og hvornår det andet?), og har nu en helt andet glæde ved at trisse rundt i baghaven.
Mine tanker og mit kolokæmpe forkølelsessår er gået amok, men siden jeg ikke har skulle bekymre mig om deadlines, afleveringer og afprøvninger på jobbet, har det været hvad det være må. Jeg har indlagt passende morfædre, når jeg blev for træt i hovedet.
I aftes kom gode venner forbi, til snobrød og pølser over bål, serveret med en Prince Du Danemark Caix vin (hvorfor bundfald Henri? Hvorfor?), og verden viste sig fra min ynglingsside; udeliv, trygt selskab og bare tæer.
Nogen kan jeg bare det der timings-pis.