Kyllingerne er ved at blive store. De tog et kraftspring mens jeg svømmede rundt på Lesbos og naboerne ringede da jeg var på ølejr, for at bede om lov til at lukke hoben ind og ud, da de blev vækket kl. lort af Chucks territoriale kykkeliky. De 3 kyllinger, hvoraf de to nok desværre er haner uden meget kød på, render stadig gennem de store masker i nettet, og er til stor irritation for undertegnede begyndt at udforske køkkenhaven, der ikke er indhegnet.
Der skal grej til. Så der er indkøbt automatisk motor til åbning og lukning af hønselemmen. På sæt vis skal hverken naboer lide unødigt eller jeg have dårlig samvittighed, når jeg daffer på weeekendture eller ferier.
Nu skal jeg blot varme op til den hjerneblødning jeg plejer at få, ved installation af noget teknisk. Så er hønsehuset selvkørende.
Wish me luck også-taler-vi-ikke-om-den-kommende-slagtning-af-2-haner
Lad hanerne få lidt mere størrelse og så i gryden med dem og en flaske rødvin. Det fortjener både du og de.
SvarSletAutomatisk lukning det lyder besnærende. Mine høns skal jo lukkes inde om natten, da ræven altid ligger på lur her. Den der lukning glæder jeg mig til at se, når den er monteret. Håber på nogle billeder af installationen, i funktion.