God igen?

Ja, jeg er god igen. Det kræver sin kvinde at håndtere sig selv og jeg er for tiden ikke min egen største fan. Alligevel er jeg imponeret over at jeg stadig står på begge ben, nyder mit job og plejer de venskaber der er i behold efter de sidste 2 års turbulens.

Mine tanker går stadig dagligt til min "tabte" familie, både de døde og de levende. Sorgen har ikke på noget tidspunkt formået at tvinge mig helt i knæ. Indrømmet, der er dage - som i sidste uge, hvor der igen var aktivitet i tarmsygdommen, hvor det er svært at gennemskue "whats the point", men jeg rejser mig igen.

 Der er ingen tvivl om, at jeg hele mit liv vil skulle modarbejde de tanker og følelser der trækker mig bagud. Følelser der går så langt tilbage at jeg ikke er i tvivl om, at de hverken har noget med virkeligheden eller min indsats at gøre. Men jeg har igennem tid erhvervet en viden der siger, at med kost, motion og søvn, kan jeg optimere mit udgangspunkt. Jeg kan give min krop et bedre fundament at rase igennem borderlinejunglen på. Englen og djævelen. Lev eller Dø. Det er de to kræfter der slås, og jeg ser min nye autoimmun sygdom som en manifestation af denne kamp.
"Autoimmun sygdom reagerer på stress," siges der. Så hold op med stress. Dette er super svært, fordi min psyke er stress-programmeret. Der er ikke mange mellemstationer fra laid back til frit følelsesmæssigt fald. Jeg har tænkt tanken, at jeg ved ikke at have børn eller parforhold ydermere minimerer den følelsesmæssige stress. Ikke at valget er bevidst, men det er hvad det er. For nu er det godt nok.

Man har en rygrad til man beslutter man ikke har

Som i måske opdagede, kom jeg ikke til det der voksen-yoga. Jeg orkede bare ikke. Jeg har de seneste måneder levet (klap-på-skulderen), asketisk hvad angår ernæring og givet den gas med fitness, så da dagen for yoga kom, valgte jeg at lade den gå og melde afbud. I protest.
Jeg.er.træt.af.at.gøre.det.rigtige.

Det funny ting er, at jeg har vænnet mig til at forsage slik, chips og dagligt alkoholindtag - det frister ikke. Når jeg er lækkersulten, så bliver det maksimalt en portion havregryn der fylder hullet i maven, - trøstespisehullet.
Hvad jeg derimod er tis-hamrende-træt af, er at vægten ikke styrtdykker ned af  i takt med kostændringen. I virkeligheden, er jeg træt af at min indsats (ja, det har været en indsats), ikke har båret den ønskede frugt,  at min nylig erhvervede tarmsygdom ikke er skredet af helvede til. Det eneste der er skredet er mit røvhul. Som i, det er i stykker. Som i, det er ikke lykkedes at bilde min krop ind at jeg intet fejler.  Efter endnu en langvarig affære med prednisolon, er jeg endelig kemifri på 4. døgn, og the ass takker straks med at overtage der hvor menstruationen sluttede. Tak for lort.

Så det blev yoga der betalte prisen.

Voksen nok?

I mit hoved er der ingen tvivl om, at jeg kommer til at rocke det der yoga jeg skal til. Gode venner "slæber" mig med i eftermiddag. I tankerne er jeg all for yoga men virkeligheden er, at de par gange jeg har prøvet det, er det endt med rastløshed og uro  tilsat en lille smule aggressivitet. Hvis jeg da ikke er gået før tid.

Min teori er at man skal være voksen nok. Voksen i denne betydning værende grounded og balanceret. Jo, jo, jeg er klar over at yoga kan medvirke til den slags sindstilstande, men der skal altså være en smule af det tilstede inden man smækker sig på måtten.
Derfor er der gået mellem 7-10 år mellem hvert forsøg på at starte på yoga. Jeg var ikke klar nogen af gangene, indtil jeg for et par uger siden prøvede med en veninde. Jeg fandt ud af flere ting:
1) Det er svært at trække vejret ordenligt
2) Jeg kan holde rastløsheden stangen en hel time
3) Man bliver mere øm all over, end til hvilken som helst power-jeg-skal-komme-efter-dig-puls-styrke-time

Så nu går jeg all in, for en eftermiddag og tager 1 1/2 time rigtig yoga (modsat forkert yoga, som foregår i fitnesscenteret).

Jeg tror det kommer til at se nogenlunde sådan ud, min måtte er også lilla.

Der er selvfølgelig rimelige chancer for at det kommer til at ende sådan her

Uanset hvad, så er det cool at føle sig voksen. Er du?

Vi er ude

Der blev hygget igennem i haven igår. Efter veninde-py-party, med dertilhørende chilled hvidvin og sund mad fra Uhmaro (kender du ham?) fredag, stod lørdagen i drivhusets tegn.

Det skal gøres klart og heldigvis har jeg flittig hjæp fra hønsedamerne. Mens jeg stod for rengøring af ruderne, tilbød de villigt at gennemgå jorden og gulvet i drivhuset for mider, larveæg og andet godtfolk der kan genere en kommende sæson i et forstadsdrivhus.

Det er en fornøjelse at sidde med en kop kaffe og se damerne hygge sig. Og så skider de heldigvis indenfor = instant gødning. 

Vi er ude.