Rundstyk

Jeg løj. Jeg løj da jeg i morges skrev, at jeg glæder mig til Københavner tur. Jeg er stinke muggen i dag. Jeg får SPAT af blæsten, der larmer og river i mit tivolitelt, min campingsvogn pressening, der giver mig tuden i ørerne når jeg går udenfor. Jeg savner min kæreste og jeg får SPAT af at gennemtænke hver en krone, for at se om der er penge til en billet down under. Jeg får SPAT af håndværkere, murere, tømrere, blikkenslagere, elektrikere, malere og zink mennesker. Jeg får SPAT af at intet i mit hus er færdigt, at jeg ikke kan være her, mine få ting ikke kan være her fordi hver eneste m2 er stoppet med håndværkere materiel, håndværkere og rod. Jeg får SPAT af at mine hænder ikke kan gøre noget ordenligt længere, og at jeg ikke kan fuge, male og pis som jeg burde, fordi jeg så skal bruge penge eller vennetjenester på det.

Pisse SPAT lorte dag. Ja, og undskyld løgnen. Men i skrivende stund gider jeg ikke hele moletjavsen med rent tøj (!), i bad (!), togtur (jeg får SPAT af DSB), VIP forpremiere, Anne Linnet (who cares), og lorte storby, mens håndværkerne roder huset til, uden at jeg får en skid ud af det.

JEG FÅR SPAT OG JEG GIDER IKKE. BASTA.

(løber vist lige en tur...)