Jeg har taget en spontan fridag. besluttede kl. pænt tidligt at jeg har et stort behov for at tænke tanker, rode i haven og gå i byggecenteret. Tanker om min familie, tanker om mit parforhold og om hvor vi er på vej hen, tanker om afkom, tanker om mig.
Med BPD kan det være svært at få 6 årlige ferieuger til at slå til. Jeg overvejer af og til om jeg i samarbejde med min læge, skulle se om jeg kan få en § 56 aftale.
En sådan aftale havde jeg efter min sygemelding med depression. Aftalen gik al sin enkelthed ud på, at de enkelte sygedage jeg havde spredt ud over året, og aldrig i træk, dem fik arbejdspladsen tilskud for. Så de ikke "led nød", over at have en medarbejder der (7-9-13) aldrig fik influenza eller deslige, men derimod havde dage, hvor det at gå på arbejde ikke virkede som en mulighed.
I dag vælger jeg blot at holde en spontan fridag, fordi jeg ikke føler mig syg, ikke har en § 56 og ikke magter at fake en influenza - for i morgen er jeg klar igen.
Har du aftaler, der ikke ligner de andres?