Lene døde i går. Både Blogsbjerg og Helle har mistet en ven og siger deres farvel. En lille dreng og en mand, deres mor og livspartner.
Jeg kendte Lene gennem mailudvekslinger de sidste år. Hun var en af dem, der med sit skrevne ord kunne trøste mig og vi kunne måske, fordi vi ikke havde mødt hinanden, blotte os helt. Hun var ikke en IRL ven, familie eller noget. Alligevel føler jeg at jeg har mistet noget i dag.
Hvil i fred kære Lene.
IRL og online flyder sammen, og du har mistet din veninde. Det gør mig så ondt.
SvarSletKærlig hilsen Anne
Hvor er du sød Anne, det føles virkeligt og det var godt at få skrevet. Kram til dig (og godt at høre fra dig)
Sletstort medfølende kram herfra..
SvarSletveninder "in writing" er lige så meget i ens hjerte, som dem man drikker kaffe med
Tak søde sysse
SletÅh... :( Jeg fulgte med i hendes blog på sidelinien. Opdagede den da den stadig mest handlede om at have et barn på alder med vores...
SvarSletDet er så åndsvagt latterligt K. Seriously. Kram pigerne og konen
SletJeg har lige læst alle indlæggene på Lenes to blogs (eller lige og lige, det tog da to dage), og det giver stadig ikke mening. Jeg gider ikke have det. Kvinder, mennesker i det hele taget, der er så skarpe og modige og kloge og garanteret smukke og givende, de skal ikke dø som lidt-over-fyrre-årige. Og da slet, SLET ikke, når de har små børn. Eller dyr. Eller mennesker, der elsker dem. Kram til dig
SvarSletKære Hulebo, dine kommentarer havde forputtet sig i systemet. Nu er de fundet :) Nej, det giver ikke mening. Men det er det med døden, meningen er ikke til at finde rigtigt vel? Og vores hjerter vil gerne finde mening. Kram tilbage søde
Slet